lørdag den 25. april 2009

Da Nina Simone hodt op med at synge


Whoa! At vokse op i Beirut i firserne med en liberal far som kun forbyder én ting, nemlig at hans piger frasiger sig deres frihed på nogen måde. Denne familie som består af far fra Syrien, men landsforvist, moderen fra Palæstina og 3 døtre som alle er født i Beirut men bor der på faderen evindelige fornyelse af sin opholdstilladelse.


Pigerne må stå model til lidt af hvert, faderen der introducerer dem til sprut og cigaretter, hans måde at opmuntre døtrerne til, at udforske deres seksualtitet, og så den langsomme men støtte indmarch af den fanatiske islamisme som får mere og mere magt i samfundet omkring dem. Krigen raser og D. vokser op med bomber og kugler hvislende om ørerne.

Det er chokerende læsning, og man holder ikke op før man er færdig. Drivkraften er blandt meget andet, om D. overhovedet overlever sin livsstil, for den er saftsusme ikke for børn.


At læse bogen samtidig med, at Israelerne bomber Gazastriben har ikke mindsket følelsen af nærvær og relevans for mig, så min opfordring til alle er; Læs denne biografi om hvor forrående krig er, og gør det før du sender din 18 årige til Afghanistan eller Irak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar