Allende, Summen af vore dage

- Starter hvor Paula slap - eller nærmere efter Isabel Allende er kommet sig over tabet af datteren, så meget,at hun mod egne proftier er begyndt at skrive igen. Isabel skriver om sit liv efter Paulas død på godt, og ondt. Af manden Willies 4 børn er 3 narkomaner, kun ét af Willies børn har ifølge denne beretning et godt liv, datteren Jennifer forsvinder sporløst 1 år efter Paulas død og man regner hende for død. Inden da har hun mod alle odds født en datter som jo er født narkoman, og kun overlever fordi der er en enorm opmærksomhed på den lille pige. Hun adopteres af det lesbiske par, Fu og Grace og vokser op som blommen i et æg på et buddhistcenter i Californien. Isabels andet barn, sønnen Nico bærer uheldigvis genet for porfyri, den frygtelige sygdom der var skyld i Paulas død. Den gives videre til 3 af Nicos 3 børn, døtrerne som også er mest disponerede for, at få de værste udbrud og følger af porfyrien.
Alt i alt er man med ved familien Allendes køkkenbord, gennem skænderier, glæder og sorger. Man ønsker uvilkårligt, at blive en del af "stammen" som Isabel kalder hendes familie.
Jeg nyder i fulde drag Isabels blanding af magisk realisme, overtro og Chilenske hekserier og ville intet have imod at blive nabo til denne brogede flok med så stor forståelse og accept af sine omgivende medmennesker.
Hurra for "åndernes dronning".

Kírstin Marja Baldursdottír, Karitas uden titel

Karitas vokser op på island i starten af forrige århundrede. Der er ikke meget at rutte med i et hjem med 6 børn og en død far, men moderen er fast besluttet på, at alle hendes børn skal have en uddannelse, koste hvad det vil.
Karitas er et kreativt barn på flere planer, og hun bliver spottet af en kvinde som har læst i København og som får overtalt Karitas’ mor til, at Karitas skal på kunstakademiet i København med økonomisk bistand fra denne velhavende dame.
Da Karitas efter endt uddannelse vender tilbage til Island er det da også med kufferten fuld af lærdom, håb og drømme, men ak, kvinder på Island er ikke kunstnere, de er koner, mødre og arbejdere, alt dette må Karitas snart sande.
Der er kvindeskæbner på randen af vandvid i denne gribende roman - som heldigvis følges op i november i år (2008).

Matt Rees, Kollaboratøren fra Betlehem

Jeg har helt glemt, at blogge om denne krimi, som det jo ellers er en sjældenhed jeg læser og derfor også er en sjældenhed på min blog.

Bogens scene er sat i Betlehem, en by vi jo kender så godt fra vores kristendomstimer, men også fra nyhederne om Palæstina og Israel. ¨

Omar Yussef er Palæstinener, men ikke en rabiat muslim. Han er en aldrende desillusioneret lærer på folkeskoleniveau og ved at være udbrændt. En af hans yndlingselever fra tidligere, den nu voksne George modsætter sig et allerede påbegyndt skyderi fra taget af hans hus. Familien er rædselsslagen - naturligvis, og George vil ikke finde sig i mere.

Men George ved ikke hvem han er oppe imod, og dagen efter arresteres han og efter en ultrakort rettergang bliver han dømt til døden. Omar er rystet og vil komme ham til undsætning, han graver dybt i Betlehems undergrund og frihedskæmper miljø - måske dybere end godt er.