blog award

Uha uha, jeg er blevet beæret med en award som jeg helt sikkert ikke fortjener. Jeg er nemlig slet ikke en ivrig blogger. Kan godt lade mig rive med i starten, men ret hurtigt føler jeg, at jeg skriver det samme igen og igen, nærmest ligesom at løbe ud og hjem samme vej; kedeligt og uinspirerende. Nu har jeg vundet retten til, at skive 7 ting om mig selv, tak til Karina - min eneste faste læser - for prisen, jeg vil gøre hvad jeg kan for, at det ikke ender i samme spor.

1. Selvom jeg ikke læser madblogs i rå mængder elsker jeg at lave mad, meget gerne etnisk. P.t. er jeg gået i indisk mad-mode, men går ikke af vejen for thai, mexikansk, italiensk eller dansk for den sags skyld. Jeg står i øvrigt heller ikke tilbage for at spise mine egne kreationer. ;-) laver også bla. min egen müsli, kryddersalt, dukkah og garam masala. Til gengæld orker jeg ikke at lave min egen sushi, så den får de (som regel) kvalificerede sushi barer lov at levere.

2. Bøger har været en vigtig del af mit liv i 20 år - og faktisk også inden da. Jeg var selvstændig boghandler i 10 år i Skanderborg. Fra 1997 til 2007, det var nogle gode år, men jeg har ikke fortrudt salget af butikken i 2007 hvor jeg fik jobbet som sælger for Gyldendal. Det har jeg så været siden. Om lidt skal jeg på 2. modul af forlagsuddannelsen på cbs. Det glæder jeg mig meget til, denne gang er det salg og marketing, meget mere relevant kan det næsten ikke blive.

3. min yndlingsdigtsamling er den samme som jeg har haft i mange år, nemlig Halfdan Rasmussens "Tosserier i udvalg". Vokser nok aldrig fra Halfdans måde at ramme hverdagens ups and downs på med sin skarpe pen og den evindelige start, "noget om...".

Min yndlingsforfatter generelt må være Roddy Doyle, men der er absolut mange der puster ham i nakken. Kate Atkinson er én af dem. Af danskere må jeg nævne Kim Leine som en af de nye upcoming forfattere som jeg gælder mig ustyrligt til, at læse mere af. Desuden fortjente Ida Jessen sine laurbær i år, én af sidste års bedste danske bøger!!

4. Jeg bliver bekymret når jeg ikke har set fasanen i haven i flere dage. Er blevet fuglefodrer - hvor gammel er man så egentlig? Blandt de faste gæster ved mit 40 cm. over jorden økologiske (bygget af kasser fra årstiderne) fuglefoderbræt er altså en fasan, og helt ærligt er den dum som en mur men absolut også den mest underholdende af de bevingede vintergæster. Derfor ser jeg med mild ængstelse efter str. 58 fugleaftryk i sneen når Klara Kluk (kan den hedde andet?) ikke har vist sig et par dage. Føler mig som min farmor når jeg står og hakker gamle brødrester op og smider dem ud af køkkenvinduet, ikke den værste følelse, min farmor var et fantastisk menneske.

5. Nu kom jeg jo til at nævne min farmor herover, og hun må absolut også have en plads her. Hun var ydmyg, sjov og livsglad, en gudsbenådet fortæller og et menneske som man bare var kiste taknemmelig for, at kende. De færreste afskrev min farmor til én de havde kendt, mange genoptog kontakten til min farmor og farfar også efter mange, mange år hvilket er mere sigende end ord jeg kan skrive her. Voksne som var vokset op med min farmor og farfar som naboer, naboen som aldrig fattede at de ikke GAD ham men bare var for høflige til at sige nej når han kom. Mælkekusken fra mejeriet som vedblev med at hjælpe dem da de var blevet for gamle til selv at klippe hækken. Jo, jeg var velsignet med bedsteforældre (farmor i særdeleshed) der i dén grad altid havde en kop kaffe i kanden og ikke sjældent liiige havde lagt en lagkage sammen eller bagt medaljer i går. I mit voksne liv gik jeg aldrig tomhændet derfra. Om det var æbler fra haven eller en stak viskestykker som aldrig var blevet brugt, en pose kirsebær eller en buket fra haven, altid noget. Jeg kunne blive ved om min elskede farmor, men må hellere stoppe her.

6. jeg er lidt en nørd når det gælder elektronik og nyt sportsgrej. Karina mobber mig i stor stil når jeg f.ex. går på youtube for at lære, hvordan man binder handwraps (til boksning som jeg er blevet ret ivrig dyrker af). Men hvor dælen skulle man vide det fra??? Desuden har jeg den tvivlsomme ære af, at installere det meste elektronik herhjemme. Er stor tilhænger af garmin og har både løbe gps og en kombi til bil/motorcykel, dvs. det er garmins mc gps som jeg så har fået bilholder til også. Se, jeg nørder allerede!

7. Karina siger, at jeg skal nævne min autistiske side, den skinner nok lidt i gennem i punkt 6 også, men her er en uddybelse - on request. Den går i al sin enklthed ud på, at jeg ikke bryder mig om at finde tøjklemmer i køkkenskuffen, negleklippere i vatpindende, bælter på køkkenbordet, og håndklæder der vælter rundt i skabene. Men værst er det når jeg ikke kan finde mine ting! Dét kan i dén grad gøre mig vanvittig og få mig til, at gennemrode det meste af huset (uden at håndklæderne vælter i skabet - naturligvis). Is that so bad? Jeg har iøvrigt ingen idé om, hvorfor dette understreges, og endnu mindre, hvordan jeg får det væk, så det forbliver sådan - mere autistisk er jeg heller ikke!!!

Kepler; Hypnotisøren

Så kom Keplers Hypnotisøren, og selvom jeg ikke læser ret mange krimier var denne et must. Fanget blev jeg også, faktisk var jeg udenfor pædagogisk rækkevidde det meste af en søndag. Jeg har ikke den store krimiballast at sammenligne med, men plottet holdt, jeg fandt ingen løse ender (og ingen gravede sig op af en grav med et cigaretetui med skudhuller i hovedet). Med andre ord, en rimeligt troværdig historie. Hovedpersonen er vel egentlig den sympatiske politimand Joona Linna. Han er finne, og en god type, ikke så karikeret som gennemsnittet. Linna har også nogle irriterende træk, for eksempel dét, at han altid vil have ret - og som regel får det. Så har vi lægen (Erik) er blevet hooked på sin egen medicin og hans kone som er træt af hans misbrugsrelaterede manglende evne til, at præstere i ægtesengen og i det hele taget manglende evne til at fungere nogen steder ud over på jobbet. De 2 har sønnen Benjamin, ønskebarn, enebarn og bløder der er teenager og havnet i noget der ligner dårligt selskab til forældrernes store bekymring.

Handlingen: Der er kun 1 overlevende efter den grove nedslagtning af en hel familie, en ilde tilredt teenage dreng. For ikke at traumatisere ham yderligere besluttes det, at han skal hypnotiseres med henblik på, at finde gerningsmanden inden denne finder frem til det sidste familiemedlem; storesøsteren. Det bliver Erik der skal hypnotisere ham, et erhverv han lagde på hylden for år tilbage da noget angiveligt gik galt under én af hans sessioner. Derfor er det også kun under hårdt pres han accepterer at hypnotisere denne dreng. Og det skulle han måske ikke have gjort....

Jeg vil ikke afsløre mere her, for det ville simpelthen være unfair. Men er du til krimier er denne et absolut must som jeg er næsten overbevist om også vil kunne ses i biografen indenfor en overskuelig fremtid.

Jiyun Li, De hjemløse

Vi befinder os i Kina et par år efter Mao's død. Gu Shan skal henrettes som kontrarevoultionær, et et eksempel som skal statueres for, at slå eventuelle oprør ned. Grunden til, at netop Gu Shan er valgt er, at hun er kvinde, og man dermed får sendt signal om, at ingen bliver skånet. En offentlig henrettelse i Kina er en stor begivenhed, alle arbejdsenheder og skoleklasser skal deltage, så hele byen er samlet på stadion. Nogle glæder sig over henrettelsen, andre sørger, og hos nogle får det et nyt oprør til, at ulme. Vi følger en håndfuld meget forskellige personer i bogen, nogle mennesker for hvem Gu Shan og henrettelsen af hende får nogle voldsomme følger. Der er den forkrøblede pige, som fik sit handicap da Gu Shan sparkede hendes mor i maven da hun var gravid, der er Gu Shans forældre som ikke kan sørge over datterens død fordi de så vil fremstå

som sympatisører. En nyhedsoplæser kommer i selskab med en oprørsgruppe og støtter deres

demonstration mod henrettelsen. Og sidst, landsbytossen som virker så uskyldig men i virkeligheden

ikke skyr nogen midler for, at opnå hvad han vil. Desuden møder man et gammelt hjemløst ægtepar

som i virkeligheden er de eneste der har overskud til, at hjælpe andre. De er ikke en del af samfundet

og kan derfor ubemærket tage efterladte piger til sig og hjælpe de udstødte.

Dette persongalleri følger vi i dagene omkring henrettelsen - før og efter - og giver os et indblik i

et Kina som det er en barsk kamp at overleve i. En barsk men meget læseværdig debutroman med

meget på hjertet. Kan varmt anbefales!!

Kim Leine, Tunu

Jeg er helt pjattet med Kim Leine, og det blev ikke mindre da jeg læste hans seneste roman "Tunu".

Historien foregår på Grønland, nærmere nordøstgrønland, i en lille bygd fjernt fra alting. Her møder vi én for én bygdens beboere, deres boliger og ægtefolk, elskere og elskerinder, venner og fjender. Vi møder også Jesper som er den danske sygeplejerske og Grønlændernes forventninger - eller mangel på samme - til ham. Vi er med på jagt med slædehunde og i kajak, og til en uheldig behandling af en smertende tand, til kortspil og biografaftener i vores færd med en lille håndfuld grønlandske skæbner.

Det betyder mindre om man har været på Grønland når man læser bogen, men man er ikke i tvivl om, at det har Kim, og selv om livet er barsk deroppe holder han umådelig meget af stedet og dets mennesker. En herlig beretning som både gør én trist og glad.

Henning Mortensen, Det blanke vand

Historien om Henry som søger arbejde som gartner hos rigmandsparret Victor og Julia. De bor i en stor, smuk villa med en stor parklignende have ned til Furesø. Julia har fået narkolepsi og Victor arbejder som embedsmand på christiansborg, men mest lever de af hendes arv. Eneste hjælp i huset er Lillian som er samvittighedsfuld og bekymret rengøringskone/tjenestepige hvis denne betegnelse findes i dag. Henry har bagage, et faktum han ikke lægger skjul på til jobsamtalen, noget der forbavser Victor, men også giver respekt. At han ikke smider hele lasten overbord ved denne samtale er Victor jo lykkelig uvidende om, og Henrys fortid folder sig langsomt ud. Det samme gør Lillian's, også her er der overraskelser. Bogen kravler ind i psyken på de 4 mennesker hvis skæbner bliver tæt sammenfiltrede - ikke uden hjælp. Hvor denne håndsrækning kommer fra må man selv læse sig til, det udarter sig nemlig nærmest til en psykologisk thriller med masser af overraskelser.

Lydbog, Maria Helleberg, Druknehuset

Faktisk en rigtig god historisk roman af Helleberg, som i mine øjne svinger meget i kvalitet. Faktisk er dette den første Helleberg jeg har "læst" i ca. 10 år, og jeg troede, at jeg var færdig med hende. Men denne historie fangede alligevel min interesse, og med rette, for det er et fantastisk tidsbillede, af et danmark som vi ofte anskuer lidt romantisk og glansbilledagtigt, her forgrimmet af tidens virkelighed. Og så er der hele koloniseringen, Danmark og de Vestindiske øer, også en del af vores historie jeg egentlig kender skræmmende lidt til.

og så er den iøvrigt meget fint indlæst af Karsten Pharao.

Lydbog: Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1+2

En sej start, og måske for sej, for hvis jeg har lært noget om lydbøger på nuværende tidspunkt må det være, at det kræver øvelse, og derfor vil jeg anbefale, at man starter i den lettere ende af litteraturen, og lader det udvikle sig.
Men jeg hørte altså blekingegadebanden, og det har jeg egentlig ikke fortrudt, kun, at jeg måske havde fået mere ud af det hvis jeg havde ventet ½ årstid.
Uanset min mangelfulde lytning kan jeg dog medgive, at al ros til Øvig Knudsen er berettiget, det er nogle fantastiske bøger, researchen er grundig og formidlingen er superb. Historien kan man læse om alle vejne, så jeg vil ikke engang begynde, at genfortælle handlingen her. Men har du endnu ikke læst/hørt bogen kan jeg kun anbefale den VARMT!