onsdag den 15. april 2009

Lisbeth Brun, Paradisets have

Så er gennembruddet sgu hjemme! I hvert tilfælde hvis jeg har et ord at sige i dén sag, og det har jeg heldigvis! :-)

Lisbeth Brun har skrevet en forrygende, nærværende bog om Frode som afhopper et cirkus og bliver hængende i Hobro. Denne joviale københavner tramper ind i vendelboernes hjerter i sit virke som bartender, og ikke mindst ind i Ruths (hjerte!).
Sammen får de sønnen Tom og sammen køber de også et vaskeri og bliver selvstændige - med alt hvad dette indebærer. Tom vokser op og søger selskab udenfor huset, denne søgen samt nogle uhyggeligt virkelige drømme fører ham over til Fru Andersen, om hvem der går rygter som også Tom har hørt. Rygterne siger, at Fru Andersen holder Hr. Andersen indespærret på husets førstesal, og Tom hører somme tider hans skrig om natten.
Fru Andersen nyder Toms opsøgende selskab, og da Tom forelsker sig (som ca. 5 årig) i fru Andersens rengøringskone får han for vane at dukke op netop mandag og torsdag formiddag.
Oveni alt dette er der alle de rige enker, som konspirerer bag det hele, der er historien om, hvordan Hr. Andersen hver aften tissede op ad pæretræet, hvorfor hans pærer er de flotteste i hele byen. De bliver da også plukket med stor nænsomhed af Andersens smukke hænder, og solgt til byens damer.

Årene går og Tom, som har en særlig næse for hemmeligheder, opdager Frodes. I nattens mulm og mørke iklæder Frode sig nemlig sommetider de fine kjoler, som er blevet indleveret vaskeriet, så det er ham der tænder lys i vaskeriet om natten.
Ja, historierne vælter ud af Lisbeth Brun i denne veloplagte roman som jeg varmt vil anbefale - til både jyder, københavnere - og dem ind imellem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar