Jeg fik desværre delt Skoven op i 2 bidder da der midt i første læsning dukkede en mere relevant (i mine øjne), bog op. Men én ting jeg huskede tydeligt var, at den var spændende, spirende uhyggelig til tider faktisk, så det var ikke som med andre bøger man har givet op på da jeg besluttede, at NU skulle den læses færdig, jeg glædede mig faktisk til gensynet.
Og med rette! Skoven er en spændingsmættet krimi/thriller, og selvom jeg havde svært ved, at sympatisere med Rob(selvretfærdig idiot), den ene hovedperson var det ikke noget problem at holde af Cassie, den anden hovedrolleindehaver.
I knocknaree findes en lille pige myrdet på en arkæologisk udgravningsplads, og Rob og Cassie fra drabsafdelingen bliver sat på sagen. Det viser sig, at Rob faktisk voksede op i Knocknaree og selv som barn var offer for en grov forbrydelse hvor han også mistede sine 2 bedste venner - samt sin hukommelse - og ingen af delene dukkede op igen. Det står hurtigt klart, at det må være en lokal der har myrdet denne lille pige, og nærliggende er det, at de 2 sager hænger sammen. Dette gør jo i virkeligheden Rob uegnet til, at arbejde på sagen, men ingen ved at han er den overlevende dreng fra 20 år tidligere - udover Cassie - som er hans loyale makker. Så de fortsætter efterforskningen, og Robs erindringer dukker pletvist op, mareridtsagtige og uklare. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg håber, at dette giver lyst til, at læse Skoven, og dermed også fortsættelsen, "ligheden" som kommer her i løbet af foråret. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar