lørdag den 29. november 2008

Allende, Summen af vore dage



- Starter hvor Paula slap - eller nærmere efter Isabel Allende er kommet sig over tabet af datteren, så meget,at hun mod egne proftier er begyndt at skrive igen. Isabel skriver om sit liv efter Paulas død på godt, og ondt. Af manden Willies 4 børn er 3 narkomaner, kun ét af Willies børn har ifølge denne beretning et godt liv, datteren Jennifer forsvinder sporløst 1 år efter Paulas død og man regner hende for død. Inden da har hun mod alle odds født en datter som jo er født narkoman, og kun overlever fordi der er en enorm opmærksomhed på den lille pige. Hun adopteres af det lesbiske par, Fu og Grace og vokser op som blommen i et æg på et buddhistcenter i Californien. Isabels andet barn, sønnen Nico bærer uheldigvis genet for porfyri, den frygtelige sygdom der var skyld i Paulas død. Den gives videre til 3 af Nicos 3 børn, døtrerne som også er mest disponerede for, at få de værste udbrud og følger af porfyrien.
Alt i alt er man med ved familien Allendes køkkenbord, gennem skænderier, glæder og sorger. Man ønsker uvilkårligt, at blive en del af "stammen" som Isabel kalder hendes familie.
Jeg nyder i fulde drag Isabels blanding af magisk realisme, overtro og Chilenske hekserier og ville intet have imod at blive nabo til denne brogede flok med så stor forståelse og accept af sine omgivende medmennesker.
Hurra for "åndernes dronning".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar