
Denne forholdsvis lille bog er en meget gribende fortælling om Alis og hendes familie. Alis er ca. 5 år da vi møder hende føste gang, allerede præget af faderens strikse regler om Alis' færden i gården. Barnet holdes hjemme hos faderen og kommer alt for sent i børnehave. Her bliver hun nu heller ikke længe, for hun hader at være der og får narret pædagogerne så hun kan komme hjem. Hendes alt for tidlige ansvarsfølelse overfor faderen er uhyggelig, men desværre slet ikke utroværdig. Alis slæbes med rundt til byens læger hvor faderen forsøger at lokke en recept på morfin ud af dem, når han mener, at hans egen læge ikke har ordineret nok. Og efter besøg hos pantefogeden må hun holde på hemmeligheden så moderen ikke opdager, at noget mangler. Sådan følger vi Alis igennem 2-3 år, hun kommer i skole og bliver også her meget bevidst om de stærke og svage.
Man suges ind af stakkels Alis og hendes usynlige venner, grebet ud af Alice i Eventyrland.
En fin roman om efterkrigsårenes stadig blødende sår.
søndag den 28. september 2008
Hanne Richard Beck, Men bedste hr. hund
Erlend Loe, Muleum

Julie på 17 har netop mistet hele sin familie. Mor, far og storebror er styrtet ned med et fly over Afrika. Julie bor nu alene tilbage i familiens kæmpe villa, far var nemlig succesfuld advokat og efterlader en formue.
Men stakkels ensomme, pubertetsramte Julie ønsker ikke at leve videre i ensomhed, hun forsøger (meget dramatisk) at tage livet af sig, men det mislykkes, og Julie vågner på hospitalet, ydmyget og ulykkelig. Nu rejser hun ud i verden for faderens mange penge, mest holder hun af at være i luften, for så føler hun, at hun er i nærheden af familien, hun ønsker i bund og grund at falde ned som sine forældre, men må jo sande, at det statistisk set, er meget få fly der sådan dratter ned. Julie møder en masse mennesker på sin vej, enkelte knytter hun sig endda lidt til. Men langsomt mærker man en lille forandring i hendes dagbogsoptegnelser. Julie får gradvis - modvilligt - mere lyst til livet, nu er selvmordet nærmere blevet en idé, en besættelse. Men hvordan vender man tilbage og indrømmer, at man tog fejl, overfor omgivelserne, og ikke mindst overfor sig selv?
Læs Julies dagbog, som sædvanlig er Loe ikke uden humor selvom emnet tynger.
lørdag den 30. august 2008
Gazan, Dinosaurens fjer
Molina, Månevind
Bogens tidsramme er i dagene omkring månelandingen. Altså fra Apollo 11 opsendes og til den lander igen. Hovedpersonen er en 13-14 årig dreng og stedet er langt ude på landet i Spanien. Drengens forældre er bønder, de lever af agerbrug og faderen har en nænsom omgang med sine afgrøder og holder af sin tilværelse som bonde. Drengen derimod facineres mere af bøger, han er den første i familien der kommer over grundskolen, og landbruget forekommer ham trivielt og kedsommeligt des mere han selv udvikler.
Allerede i sin unge alder er han derfor lidt en outsider i det samfundslag han voksede op i. Barndomsvennerne er blevet landmænd og mekanikere, og skolen han går på er fyldt med bedrestillede børn som finder ham uinteressant og bondsk.
De største passioner finder han i månelandingen - og Faye Dunnaway som han netop har set i Bonnie og Clyde i den lokale biograf. Kontrasterne er enorme. Amerikanerne kan lande på månen, men i Francos Spanien har de fleste stadig ikke indlagt vand i husene, lokummet er i gården og brønden fungerer som køleskab. De katolske præster forsøger at holde drengene på dydens smalle sti ved hjælp af grove trusler, så fantasierne om den smukke Faye Dunnaway er skyld og skam betonede.
Ind imellem drengens dagligdag får man de bare facts om månelandingen som han følger i alle de medier han overhovedet kan finde.
Bogen giver et forrygende tidsbillede omkring den berømte månelanding. Man får samtidig et hjørne af Spaniens historie under Franco og hvilke konsekvenser denne periode havde for folk. Dertil kommer historien om drengens dilemma. Jeg vil varmt anbefale
fredag den 29. august 2008
Grünfeld, mindre pletter
I baggrunden af denne historie får vi historien om hovedpersonen som veninde (en rigtig dårlig én), og som kæreste til en mand som nu har kastet sig over hendes kollega . sikkert i mangel på hjemlig ømhed. Frugten i hendes fint udstillede frugtskåle er kun til pynt og kasseres i flæng så snart de viser de mindste tegn på fordærv.
Nu ruller skandalen, og hun hænges ud som hele bristen i det sociale system af dagspressen. Dette er mere end hendes pletfri image kan bære, og da hun aldrig tidligere har vist svaghed er det endnu sværere at gøre det nu. Derfor bliver udvejen - måske - at tage livet af sig. Muligvis i den krog hun er i færd med at hænge op i loftet over parrets dobbeltseng.
lørdag den 26. juli 2008
Lars Lund, det økologiske drivhus

En herlig bog om drivhuset, både indretning af huset, evt. med liggestol, borde og stole så drivhuset kan fungere som en slags udestue på kølige forår, sommer, efterårsdage, - og naturligvis om hvad man kan dyrke samt hvordan man får udbytte af sit drivhus uden brug af sprøjtemidler og kemikalier.
Skøn bog til (mit forhåbentlig) næste haveprojekt. NÆSTE ÅR!
fredag den 4. juli 2008
læsning, blogning, kladificering...
Ja, jeg ved godt, at det ser ud somom jeg aldrig åbner en bog, og det er for så vidt også sandt, for jeg læser stort set kun manuskripter nu, og de er i et trælst, men uundgåeligt løsbladesystem. Det lærer man vel at leve med, sammen med det faktum, at de seneste ca. 10 læste bøger ligger som kladde her på bloggen og først bliver løsladt når de respektive bøger udkommer - engang i efteråret.
Nu er sommerferien startet, og jeg regner med, at udvide min kladdesamling betydeligt, så "stay tuned", jeg er stadig aktiv blogger, omend det p.t. er på back-street niveau.


