Denne forholdsvis lille bog er en meget gribende fortælling om Alis og hendes familie. Alis er ca. 5 år da vi møder hende føste gang, allerede præget af faderens strikse regler om Alis' færden i gården. Barnet holdes hjemme hos faderen og kommer alt for sent i børnehave. Her bliver hun nu heller ikke længe, for hun hader at være der og får narret pædagogerne så hun kan komme hjem. Hendes alt for tidlige ansvarsfølelse overfor faderen er uhyggelig, men desværre slet ikke utroværdig. Alis slæbes med rundt til byens læger hvor faderen forsøger at lokke en recept på morfin ud af dem, når han mener, at hans egen læge ikke har ordineret nok. Og efter besøg hos pantefogeden må hun holde på hemmeligheden så moderen ikke opdager, at noget mangler. Sådan følger vi Alis igennem 2-3 år, hun kommer i skole og bliver også her meget bevidst om de stærke og svage.
Man suges ind af stakkels Alis og hendes usynlige venner, grebet ud af Alice i Eventyrland.
En fin roman om efterkrigsårenes stadig blødende sår.
søndag den 28. september 2008
Hanne Richard Beck, Men bedste hr. hund
Etiketter:
Alis,
Hanne Richard Beck,
krig,
men bedste hr. hund
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar