Erlend Loe, Muleum

Julie på 17 har netop mistet hele sin familie. Mor, far og storebror er styrtet ned med et fly over Afrika. Julie bor nu alene tilbage i familiens kæmpe villa, far var nemlig succesfuld advokat og efterlader en formue.
Men stakkels ensomme, pubertetsramte Julie ønsker ikke at leve videre i ensomhed, hun forsøger (meget dramatisk) at tage livet af sig, men det mislykkes, og Julie vågner på hospitalet, ydmyget og ulykkelig. Nu rejser hun ud i verden for faderens mange penge, mest holder hun af at være i luften, for så føler hun, at hun er i nærheden af familien, hun ønsker i bund og grund at falde ned som sine forældre, men må jo sande, at det statistisk set, er meget få fly der sådan dratter ned. Julie møder en masse mennesker på sin vej, enkelte knytter hun sig endda lidt til. Men langsomt mærker man en lille forandring i hendes dagbogsoptegnelser. Julie får gradvis - modvilligt - mere lyst til livet, nu er selvmordet nærmere blevet en idé, en besættelse. Men hvordan vender man tilbage og indrømmer, at man tog fejl, overfor omgivelserne, og ikke mindst overfor sig selv?
Læs Julies dagbog, som sædvanlig er Loe ikke uden humor selvom emnet tynger.