Kim Leine, Tunu

Jeg er helt pjattet med Kim Leine, og det blev ikke mindre da jeg læste hans seneste roman "Tunu".

Historien foregår på Grønland, nærmere nordøstgrønland, i en lille bygd fjernt fra alting. Her møder vi én for én bygdens beboere, deres boliger og ægtefolk, elskere og elskerinder, venner og fjender. Vi møder også Jesper som er den danske sygeplejerske og Grønlændernes forventninger - eller mangel på samme - til ham. Vi er med på jagt med slædehunde og i kajak, og til en uheldig behandling af en smertende tand, til kortspil og biografaftener i vores færd med en lille håndfuld grønlandske skæbner.

Det betyder mindre om man har været på Grønland når man læser bogen, men man er ikke i tvivl om, at det har Kim, og selv om livet er barsk deroppe holder han umådelig meget af stedet og dets mennesker. En herlig beretning som både gør én trist og glad.

Kim Leine, Valdemarsdag

Kim Leine stod højt på min liste for Kalak, så det var med en smule angst jeg gik i gang med denne - hans anden roman. Men min frygt var ganske ubegrundet, for sandelig om ikke han har gjort det igen. Skrevet en fantastisk roman som bygger på Kims egen families historie. I Valdemarsdag er det Kims farfar, Erik som skildres. Erik stak til søs som 13 årig, mest på flugt fra den indremissionske og frelsens hær far der dominerede hjemmet. Han fik hurtigt sin seksuelle debut blandt luderne i havnene rundt i verden og bliver iøvrigt meget hurtigt voksen. Derfor er han også både gift og har barn med den noget flamboyante Zenia. Erik beslutter, i afmagt, at han vil slå Zenias elsker ihjel.

Politirapporterne afslører bogens autencitet og giver en fin effekt til bogen. Den er skrevet som roman da Kim vel næppe kender Eriks specifikke tanker og færden, men det er yderst troværdigt. Endnu engang kan jeg kun anbefale at kaste sig over Leine, jeg venter allerede spændt på den næste.

Leine, Kalak

Kim Leines selvbiografiske roman burde nå samme højder som Nordkraft!
Jegfortællerens forældre er jehovas vidner i Norge, men faderen springer ud som bøsse, og flytter til København. Da hovedpersonen er omkring 16 rejser han til København, her flytter han ind hos faderen og dennes kæreste, men faderens kærlighed til sønnen bliver snart fysisk, og der går ret lang tid før sønnen får løsrevet sig fra dette. Det sætter tydelige præg på hans voksne kærlighedsliv hvor han ellers forsøger sig udi normalitetens kone og 2 børn. Han uddanner sig til sygeplejerske og tager nogle turnusser på Grønland. Her lever han et udsvævende liv med sex og stoffer som han stjæler på hospitalet.
Heldigvis er Kim meget nøgtern omkring sin historie, så det bliver aldrig flæbende og synd for mig agtigt. Desuden har han en fin humor som løfter det dystre i historien.
Anbefales!