mandag den 6. oktober 2008

Susanne Staun, mine piger


Åh altså, anarkismen lever højt i denne krimi/farce med en snart aldrende Fanny Fiske i hovedrollen - for fjerde gang. Fanny vågner på hospitalet efter et knivstikkeri som har ramt bla. hendes milt - med bortoperation af denne til følge. Hun er nu tvangspensioneret og vågner meget modvilligt op efter flere dages rævesøvn på hospitalet. Først da finder hun ud af, at en gammel veninde har brug for hende i Danmark. Fanny tager afsted i troen om, at hun kan komme på en slags rekonvalcens, blot for at finde et fædreland i opløsning og en myrdet veninde. Med sig har Fanny Polly-Jean (PJ), samt den svenske retsmediciner Selander, de 4 madammer har før holdt sammen om store hemmeligheder livet igennem, og dette tyder på, at kunne blive endnu én.
Herefter ruller historien nærmest af sig selv, og det er bestemt ikke kedeligt! De 3 overlevende damer må stort set klare tingene selv da den danske politistyrke er skåret ned med 78%. Anarki og selvtægt er vejen frem, og mange benytter sig af lejligheden til at skille sig af med de værste fjender. Men hvem har ønsket at skille sig af med Nina? Og hvorfor? Det vil jeg naturligvis ikke afsløre her, men jeg kan anbefale alle tilhængere af spændingsgenren, at kaste sig over Fanny, og glem ikke de 3 første som kan fåes i en omnibus udgave for en slik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar