1. Selvom jeg ikke læser madblogs i rå mængder elsker jeg at lave mad, meget gerne etnisk. P.t. er jeg gået i indisk mad-mode, men går ikke af vejen for thai, mexikansk, italiensk eller dansk for den sags skyld. Jeg står i øvrigt heller ikke tilbage for at spise mine egne kreationer. ;-) laver også bla. min egen müsli, kryddersalt, dukkah og garam masala. Til gengæld orker jeg ikke at lave min egen sushi, så den får de (som regel) kvalificerede sushi barer lov at levere.
2. Bøger har været en vigtig del af mit liv i 20 år - og faktisk også inden da. Jeg var selvstændig boghandler i 10 år i Skanderborg. Fra 1997 til 2007, det var nogle gode år, men jeg har ikke fortrudt salget af butikken i 2007 hvor jeg fik jobbet som sælger for Gyldendal. Det har jeg så været siden. Om lidt skal jeg på 2. modul af forlagsuddannelsen på cbs. Det glæder jeg mig meget til, denne gang er det salg og marketing, meget mere relevant kan det næsten ikke blive.
3. min yndlingsdigtsamling er den samme som jeg har haft i mange år, nemlig Halfdan Rasmussens "Tosserier i udvalg". Vokser nok aldrig fra Halfdans måde at ramme hverdagens ups and downs på med sin skarpe pen og den evindelige start, "noget om...".
Min yndlingsforfatter generelt må være Roddy Doyle, men der er absolut mange der puster ham i nakken. Kate Atkinson er én af dem. Af danskere må jeg nævne Kim Leine som en af de nye upcoming forfattere som jeg gælder mig ustyrligt til, at læse mere af. Desuden fortjente Ida Jessen sine laurbær i år, én af sidste års bedste danske bøger!!
4. Jeg bliver bekymret når jeg ikke har set fasanen i haven i flere dage. Er blevet fuglefodrer - hvor gammel er man så egentlig? Blandt de faste gæster ved mit 40 cm. over jorden økologiske (bygget af kasser fra årstiderne) fuglefoderbræt er altså en fasan, og helt ærligt er den dum som en mur men absolut også den mest underholdende af de bevingede vintergæster. Derfor ser jeg med mild ængstelse efter str. 58 fugleaftryk i sneen når Klara Kluk (kan den hedde andet?) ikke har vist sig et par dage. Føler mig som min farmor når jeg står og hakker gamle brødrester op og smider dem ud af køkkenvinduet, ikke den værste følelse, min farmor var et fantastisk menneske.
5. Nu kom jeg jo til at nævne min farmor herover, og hun må absolut også have en plads her. Hun var ydmyg, sjov og livsglad, en gudsbenådet fortæller og et menneske som man bare var kiste taknemmelig for, at kende. De færreste afskrev min farmor til én de havde kendt, mange genoptog kontakten til min farmor og farfar også efter mange, mange år hvilket er mere sigende end ord jeg kan skrive her. Voksne som var vokset op med min farmor og farfar som naboer, naboen som aldrig fattede at de ikke GAD ham men bare var for høflige til at sige nej når han kom. Mælkekusken fra mejeriet som vedblev med at hjælpe dem da de var blevet for gamle til selv at klippe hækken. Jo, jeg var velsignet med bedsteforældre (farmor i særdeleshed) der i dén grad altid havde en kop kaffe i kanden og ikke sjældent liiige havde lagt en lagkage sammen eller bagt medaljer i går. I mit voksne liv gik jeg aldrig tomhændet derfra. Om det var æbler fra haven eller en stak viskestykker som aldrig var blevet brugt, en pose kirsebær eller en buket fra haven, altid noget. Jeg kunne blive ved om min elskede farmor, men må hellere stoppe her.
6. jeg er lidt en nørd når det gælder elektronik og nyt sportsgrej. Karina mobber mig i stor stil når jeg f.ex. går på youtube for at lære, hvordan man binder handwraps (til boksning som jeg er blevet ret ivrig dyrker af). Men hvor dælen skulle man vide det fra??? Desuden har jeg den tvivlsomme ære af, at installere det meste elektronik herhjemme. Er stor tilhænger af garmin og har både løbe gps og en kombi til bil/motorcykel, dvs. det er garmins mc gps som jeg så har fået bilholder til også. Se, jeg nørder allerede!
7. Karina siger, at jeg skal nævne min autistiske side, den skinner nok lidt i gennem i punkt 6 også, men her er en uddybelse - on request. Den går i al sin enklthed ud på, at jeg ikke bryder mig om at finde tøjklemmer i køkkenskuffen, negleklippere i vatpindende, bælter på køkkenbordet, og håndklæder der vælter rundt i skabene. Men værst er det når jeg ikke kan finde mine ting! Dét kan i dén grad gøre mig vanvittig og få mig til, at gennemrode det meste af huset (uden at håndklæderne vælter i skabet - naturligvis). Is that so bad? Jeg har iøvrigt ingen idé om, hvorfor dette understreges, og endnu mindre, hvordan jeg får det væk, så det forbliver sådan - mere autistisk er jeg heller ikke!!!
