Da Nina Simone hodt op med at synge

Whoa! At vokse op i Beirut i firserne med en liberal far som kun forbyder én ting, nemlig at hans piger frasiger sig deres frihed på nogen måde. Denne familie som består af far fra Syrien, men landsforvist, moderen fra Palæstina og 3 døtre som alle er født i Beirut men bor der på faderen evindelige fornyelse af sin opholdstilladelse.

Pigerne må stå model til lidt af hvert, faderen der introducerer dem til sprut og cigaretter, hans måde at opmuntre døtrerne til, at udforske deres seksualtitet, og så den langsomme men støtte indmarch af den fanatiske islamisme som får mere og mere magt i samfundet omkring dem. Krigen raser og D. vokser op med bomber og kugler hvislende om ørerne.

Det er chokerende læsning, og man holder ikke op før man er færdig. Drivkraften er blandt meget andet, om D. overhovedet overlever sin livsstil, for den er saftsusme ikke for børn.

At læse bogen samtidig med, at Israelerne bomber Gazastriben har ikke mindsket følelsen af nærvær og relevans for mig, så min opfordring til alle er; Læs denne biografi om hvor forrående krig er, og gør det før du sender din 18 årige til Afghanistan eller Irak.

Simon Fruelund, Verden og Varvara

Varvara er næsten firs. Hun har oplevet verdenskrige og overlevet 7 ægtemænd. Kun de 5 tæller ifølge hende selv, for varer der under 3 måneder tæller det ikke.

I bogen følger vi journalisten som skal skrive Varvaras historie, det er bestillingsarbejde fra forlaget, og han gør det kun, for at få lukket huller i gælden. Der er en deadline, for bogen SKAL være færdig inden Varvaras firs års fødselsdag.

Vi får både forfatterens research historie, fotografen Knirkes samt den antropolog Knirke rejser verden tynd sammen med for at fotografere danskere i udlandet. Flygtigt møder man faktisk også de mennesker de to interviewer og fotograferer undervejs.

På denne måde flettes disse meget forskelige liv og skæbner sammen, men mest interessant er dog stadig Varvaras historie som jeg ville ønske der var lidt mere af for at være helt ærlig. Jeg savner lidt at fordybe mig i disse personer som jeg føler har mere at byde på. Måske var der faktisk stof til 2 historier, måske ikke.... Men alt i alt er historien om Varvara en skøn beretning skrevet med vinkler man ikke forventer.

Lisbeth Brun, Paradisets have

Så er gennembruddet sgu hjemme! I hvert tilfælde hvis jeg har et ord at sige i dén sag, og det har jeg heldigvis! :-)

Lisbeth Brun har skrevet en forrygende, nærværende bog om Frode som afhopper et cirkus og bliver hængende i Hobro. Denne joviale københavner tramper ind i vendelboernes hjerter i sit virke som bartender, og ikke mindst ind i Ruths (hjerte!).

Sammen får de sønnen Tom og sammen køber de også et vaskeri og bliver selvstændige - med alt hvad dette indebærer. Tom vokser op og søger selskab udenfor huset, denne søgen samt nogle uhyggeligt virkelige drømme fører ham over til Fru Andersen, om hvem der går rygter som også Tom har hørt. Rygterne siger, at Fru Andersen holder Hr. Andersen indespærret på husets førstesal, og Tom hører somme tider hans skrig om natten.

Fru Andersen nyder Toms opsøgende selskab, og da Tom forelsker sig (som ca. 5 årig) i fru Andersens rengøringskone får han for vane at dukke op netop mandag og torsdag formiddag.

Oveni alt dette er der alle de rige enker, som konspirerer bag det hele, der er historien om, hvordan Hr. Andersen hver aften tissede op ad pæretræet, hvorfor hans pærer er de flotteste i hele byen. De bliver da også plukket med stor nænsomhed af Andersens smukke hænder, og solgt til byens damer.

Årene går og Tom, som har en særlig næse for hemmeligheder, opdager Frodes. I nattens mulm og mørke iklæder Frode sig nemlig sommetider de fine kjoler, som er blevet indleveret vaskeriet, så det er ham der tænder lys i vaskeriet om natten.

Ja, historierne vælter ud af Lisbeth Brun i denne veloplagte roman som jeg varmt vil anbefale - til både jyder, københavnere - og dem ind imellem.

Jacob Ejersbo, Eksil

Dette første bind af et trebindsværk, skrevet af Jakob Ejersbo, var egentlig en novelle, men da den var på omkring 300 sider valgte Jacob sammen med sin redaktør, at tage den ud af novellesamlingen, revolution, som udgives senere i 2oo9. Og endnu i 09 udgives en kæmpe roman, Liberty. Hermed er det kæmpeværk, som forfatterne har arbejdet på siden han udgav kæmpehittet Nordkraft, komplet. I løbet af arbejdet fik han konstateret kræft, og han knoklede til det sidste for, at færdiggøre dette sidste; Livsværket.

Eksil foregår i Tanzania hvor Ejersbo voksede op. Det er historien om Europærerne i Afrika, deres børn som nærmest er født i Afrika og i høj grad identificerer sig med dette land, og ikke hjemlandet, som her i historien er England.

Pudsigt nok har Jacob valgt, at skrive om en pige på 16 år, en engelsk pige, en tomboy. Hun har alt for frie tøjler og eksperimentere både med stoffer, sprut og sex. Der mangler i uhyggelig grad opsyn med denne vilde pige som skriger på hjælp, og kun søsteren formår at være et fast holdepunkt i hendes liv. Moderen rejser tilbage til England og faderen rejser Afrika tyndt som lejesoldat i diverse konflikter. Kun de få fejlskridt han opdager straffer han, og altid korporligt.

Eksil er en uhyre grum historie om, hvordan børns grænser skrider hvis voksne i uhyggelig grad er fraværende.

Det er med store forventninger jeg ser frem til novellesamlingen og gigant romanen. Stay tuned!

Ida Jessen, Børnene

Man behøver ikke, at have læst de to foregående bøger af Ida Jessen "Den der lyver" og "det første jeg tænker på", men det skader bestemt heller ikke. Især ikke, hvis man holder af, at følge en forfatters udvikling, for udvikling er der virkelig tale om i denne række bøger.

Børnene foregår s0m de 2 foregående i Hvirum ved Limfjorden, og man møder Hvirums borgere, nogle velkendte fra de 2 første bøger, og enkelt nye ansigter (hvis man kan kalde dem det).

Solvej er i sit livs krise. Grundet en affære har hendes mand forladt hende, og er flyttet til Hvirum fra Sjælland. Solvej vælger at flytte efter, hun kan ikke være så langt fra sin datter, og selvom det forekommer nærmest umuligt at komme på fode igen, kæmper hun indædt for at få lov til, at se datteren mere, end den forsmåede ægtemand tillader hende.

Ragna giftede sig med en minkfarmer, en mand som det idag undrer hende, at hun nogensinde kunne falde for, men han er far til hendes sønner, og hun holder meget af hans fædrende gård, så hun bider tænderne sammen og bliver, og bider og bliver lige indtil den dag, hvor hun har fået nok.

- Og så er der Manne, eller Marianne som hun egentlig hedder. Manne er ombejlet, lever et lidt udsvævende liv, bor alene i et sommerhus som hun har arvet. Hun får en affære med en gift mand og har styr på situationen, men vil pludselig have mere. De 2 ender i en tragisk ulykke, som får fatale konsekvenser for Manne og hendes liv.Hun forsvinder fra Hvirum, og næsten fra folks bevidsthed, men lurer alligevel som en slags dårlig samvittighed.

År efter er det også børnene vi hører om, hvordan de har udviklet sig. Også de er mærkede af deres skæbner, som vi jo alle er.

Jeg kan ikke anbefale denne 3. Hvirum bog nok, den rammer noget i én, noget velkendt, noget hyggeligt og uhyggeligt på én gang. Skøn læseoplevelse!