Jiyun Li, De hjemløse

Vi befinder os i Kina et par år efter Mao's død. Gu Shan skal henrettes som kontrarevoultionær, et et eksempel som skal statueres for, at slå eventuelle oprør ned. Grunden til, at netop Gu Shan er valgt er, at hun er kvinde, og man dermed får sendt signal om, at ingen bliver skånet. En offentlig henrettelse i Kina er en stor begivenhed, alle arbejdsenheder og skoleklasser skal deltage, så hele byen er samlet på stadion. Nogle glæder sig over henrettelsen, andre sørger, og hos nogle får det et nyt oprør til, at ulme. Vi følger en håndfuld meget forskellige personer i bogen, nogle mennesker for hvem Gu Shan og henrettelsen af hende får nogle voldsomme følger. Der er den forkrøblede pige, som fik sit handicap da Gu Shan sparkede hendes mor i maven da hun var gravid, der er Gu Shans forældre som ikke kan sørge over datterens død fordi de så vil fremstå

som sympatisører. En nyhedsoplæser kommer i selskab med en oprørsgruppe og støtter deres

demonstration mod henrettelsen. Og sidst, landsbytossen som virker så uskyldig men i virkeligheden

ikke skyr nogen midler for, at opnå hvad han vil. Desuden møder man et gammelt hjemløst ægtepar

som i virkeligheden er de eneste der har overskud til, at hjælpe andre. De er ikke en del af samfundet

og kan derfor ubemærket tage efterladte piger til sig og hjælpe de udstødte.

Dette persongalleri følger vi i dagene omkring henrettelsen - før og efter - og giver os et indblik i

et Kina som det er en barsk kamp at overleve i. En barsk men meget læseværdig debutroman med

meget på hjertet. Kan varmt anbefales!!

Kim Leine, Tunu

Jeg er helt pjattet med Kim Leine, og det blev ikke mindre da jeg læste hans seneste roman "Tunu".

Historien foregår på Grønland, nærmere nordøstgrønland, i en lille bygd fjernt fra alting. Her møder vi én for én bygdens beboere, deres boliger og ægtefolk, elskere og elskerinder, venner og fjender. Vi møder også Jesper som er den danske sygeplejerske og Grønlændernes forventninger - eller mangel på samme - til ham. Vi er med på jagt med slædehunde og i kajak, og til en uheldig behandling af en smertende tand, til kortspil og biografaftener i vores færd med en lille håndfuld grønlandske skæbner.

Det betyder mindre om man har været på Grønland når man læser bogen, men man er ikke i tvivl om, at det har Kim, og selv om livet er barsk deroppe holder han umådelig meget af stedet og dets mennesker. En herlig beretning som både gør én trist og glad.

Henning Mortensen, Det blanke vand

Historien om Henry som søger arbejde som gartner hos rigmandsparret Victor og Julia. De bor i en stor, smuk villa med en stor parklignende have ned til Furesø. Julia har fået narkolepsi og Victor arbejder som embedsmand på christiansborg, men mest lever de af hendes arv. Eneste hjælp i huset er Lillian som er samvittighedsfuld og bekymret rengøringskone/tjenestepige hvis denne betegnelse findes i dag. Henry har bagage, et faktum han ikke lægger skjul på til jobsamtalen, noget der forbavser Victor, men også giver respekt. At han ikke smider hele lasten overbord ved denne samtale er Victor jo lykkelig uvidende om, og Henrys fortid folder sig langsomt ud. Det samme gør Lillian's, også her er der overraskelser. Bogen kravler ind i psyken på de 4 mennesker hvis skæbner bliver tæt sammenfiltrede - ikke uden hjælp. Hvor denne håndsrækning kommer fra må man selv læse sig til, det udarter sig nemlig nærmest til en psykologisk thriller med masser af overraskelser.

Lydbog, Maria Helleberg, Druknehuset

Faktisk en rigtig god historisk roman af Helleberg, som i mine øjne svinger meget i kvalitet. Faktisk er dette den første Helleberg jeg har "læst" i ca. 10 år, og jeg troede, at jeg var færdig med hende. Men denne historie fangede alligevel min interesse, og med rette, for det er et fantastisk tidsbillede, af et danmark som vi ofte anskuer lidt romantisk og glansbilledagtigt, her forgrimmet af tidens virkelighed. Og så er der hele koloniseringen, Danmark og de Vestindiske øer, også en del af vores historie jeg egentlig kender skræmmende lidt til.

og så er den iøvrigt meget fint indlæst af Karsten Pharao.

Lydbog: Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1+2

En sej start, og måske for sej, for hvis jeg har lært noget om lydbøger på nuværende tidspunkt må det være, at det kræver øvelse, og derfor vil jeg anbefale, at man starter i den lettere ende af litteraturen, og lader det udvikle sig.
Men jeg hørte altså blekingegadebanden, og det har jeg egentlig ikke fortrudt, kun, at jeg måske havde fået mere ud af det hvis jeg havde ventet ½ årstid.
Uanset min mangelfulde lytning kan jeg dog medgive, at al ros til Øvig Knudsen er berettiget, det er nogle fantastiske bøger, researchen er grundig og formidlingen er superb. Historien kan man læse om alle vejne, så jeg vil ikke engang begynde, at genfortælle handlingen her. Men har du endnu ikke læst/hørt bogen kan jeg kun anbefale den VARMT!

lydbøgerne

Jeg har en kval. Da jeg jo tilbringer en masse tid on the road hører jeg også masser af lydbøger. Disse har jeg indtil videre ikke skrevet om her på bloggen fordi jeg ikke følger, at jeg har "læst" dem, men egentlig er det jo ligemeget, for jeg kender jo bøgerne alligevel, omend en anelse mere overfladisk end hvis jeg havde brugt tiden i sofaen med hele mit focus på netop DENNE historie.
Jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan opsummere alt hvad jeg har hørt igennem de sidste ca. 20 måneder, men jeg forsøger. Det bliver i nogle korte indlægi første omgang, men efterhånden som jeg får afsluttet nye lydbøger vil jeg forsøge at blogge om disse også, så alt kommer med.
Here goes.............

Johanna Adorján, En ganske særlig kærlighed

Mest af alt tænkte jeg på min egen farmor da jeg læste denne gribende bog om to ældre mennesker, som har besluttet, at forlade livet sammen.

De to oplevede 2. verdenskrig i Ungarn, men blev separeret fra hinanden. Manden kom i kz lejr, men det lykkedes derimod konen (hende der minder om min farmor), at holde sig skjult indtil krigens slutning. De er ungarske jøder, og krigen melder sig først sent hos dem, hvilket jo nok er det, som redder begge. Efter krigen må de flygte fra kommuniststyret, og mest grundet et kortvarrigt bekendtskab med Ole Lipmann, ender de i Danmark. Her opfostrer de deres to børn.

Omdrejningspunktet i bogen er deres selvvalgte exit. Barnebarnet fortæller historien om, hvordan de to til punkt og prikke planlægger deres eget endeligt. Det er rørende hvordan de ikke ønsker, at bliver alene, og nu da manden er syg er dette deres eneste måde, hvorpå de kan undgå, at forlade hinanden igen. Deres små skænderier, måden, hvorpå de tiltaler hinanden, ømheden, det hele er meget rørende.

Denne historie er lille og smuk, bevægende og rørende. Den minder én om, hvor skrøbelige vi er, men også, at vi har en vilje og et valg.

Da Nina Simone hodt op med at synge

Whoa! At vokse op i Beirut i firserne med en liberal far som kun forbyder én ting, nemlig at hans piger frasiger sig deres frihed på nogen måde. Denne familie som består af far fra Syrien, men landsforvist, moderen fra Palæstina og 3 døtre som alle er født i Beirut men bor der på faderen evindelige fornyelse af sin opholdstilladelse.

Pigerne må stå model til lidt af hvert, faderen der introducerer dem til sprut og cigaretter, hans måde at opmuntre døtrerne til, at udforske deres seksualtitet, og så den langsomme men støtte indmarch af den fanatiske islamisme som får mere og mere magt i samfundet omkring dem. Krigen raser og D. vokser op med bomber og kugler hvislende om ørerne.

Det er chokerende læsning, og man holder ikke op før man er færdig. Drivkraften er blandt meget andet, om D. overhovedet overlever sin livsstil, for den er saftsusme ikke for børn.

At læse bogen samtidig med, at Israelerne bomber Gazastriben har ikke mindsket følelsen af nærvær og relevans for mig, så min opfordring til alle er; Læs denne biografi om hvor forrående krig er, og gør det før du sender din 18 årige til Afghanistan eller Irak.

Simon Fruelund, Verden og Varvara

Varvara er næsten firs. Hun har oplevet verdenskrige og overlevet 7 ægtemænd. Kun de 5 tæller ifølge hende selv, for varer der under 3 måneder tæller det ikke.

I bogen følger vi journalisten som skal skrive Varvaras historie, det er bestillingsarbejde fra forlaget, og han gør det kun, for at få lukket huller i gælden. Der er en deadline, for bogen SKAL være færdig inden Varvaras firs års fødselsdag.

Vi får både forfatterens research historie, fotografen Knirkes samt den antropolog Knirke rejser verden tynd sammen med for at fotografere danskere i udlandet. Flygtigt møder man faktisk også de mennesker de to interviewer og fotograferer undervejs.

På denne måde flettes disse meget forskelige liv og skæbner sammen, men mest interessant er dog stadig Varvaras historie som jeg ville ønske der var lidt mere af for at være helt ærlig. Jeg savner lidt at fordybe mig i disse personer som jeg føler har mere at byde på. Måske var der faktisk stof til 2 historier, måske ikke.... Men alt i alt er historien om Varvara en skøn beretning skrevet med vinkler man ikke forventer.

Lisbeth Brun, Paradisets have

Så er gennembruddet sgu hjemme! I hvert tilfælde hvis jeg har et ord at sige i dén sag, og det har jeg heldigvis! :-)

Lisbeth Brun har skrevet en forrygende, nærværende bog om Frode som afhopper et cirkus og bliver hængende i Hobro. Denne joviale københavner tramper ind i vendelboernes hjerter i sit virke som bartender, og ikke mindst ind i Ruths (hjerte!).

Sammen får de sønnen Tom og sammen køber de også et vaskeri og bliver selvstændige - med alt hvad dette indebærer. Tom vokser op og søger selskab udenfor huset, denne søgen samt nogle uhyggeligt virkelige drømme fører ham over til Fru Andersen, om hvem der går rygter som også Tom har hørt. Rygterne siger, at Fru Andersen holder Hr. Andersen indespærret på husets førstesal, og Tom hører somme tider hans skrig om natten.

Fru Andersen nyder Toms opsøgende selskab, og da Tom forelsker sig (som ca. 5 årig) i fru Andersens rengøringskone får han for vane at dukke op netop mandag og torsdag formiddag.

Oveni alt dette er der alle de rige enker, som konspirerer bag det hele, der er historien om, hvordan Hr. Andersen hver aften tissede op ad pæretræet, hvorfor hans pærer er de flotteste i hele byen. De bliver da også plukket med stor nænsomhed af Andersens smukke hænder, og solgt til byens damer.

Årene går og Tom, som har en særlig næse for hemmeligheder, opdager Frodes. I nattens mulm og mørke iklæder Frode sig nemlig sommetider de fine kjoler, som er blevet indleveret vaskeriet, så det er ham der tænder lys i vaskeriet om natten.

Ja, historierne vælter ud af Lisbeth Brun i denne veloplagte roman som jeg varmt vil anbefale - til både jyder, københavnere - og dem ind imellem.

Jacob Ejersbo, Eksil

Dette første bind af et trebindsværk, skrevet af Jakob Ejersbo, var egentlig en novelle, men da den var på omkring 300 sider valgte Jacob sammen med sin redaktør, at tage den ud af novellesamlingen, revolution, som udgives senere i 2oo9. Og endnu i 09 udgives en kæmpe roman, Liberty. Hermed er det kæmpeværk, som forfatterne har arbejdet på siden han udgav kæmpehittet Nordkraft, komplet. I løbet af arbejdet fik han konstateret kræft, og han knoklede til det sidste for, at færdiggøre dette sidste; Livsværket.

Eksil foregår i Tanzania hvor Ejersbo voksede op. Det er historien om Europærerne i Afrika, deres børn som nærmest er født i Afrika og i høj grad identificerer sig med dette land, og ikke hjemlandet, som her i historien er England.

Pudsigt nok har Jacob valgt, at skrive om en pige på 16 år, en engelsk pige, en tomboy. Hun har alt for frie tøjler og eksperimentere både med stoffer, sprut og sex. Der mangler i uhyggelig grad opsyn med denne vilde pige som skriger på hjælp, og kun søsteren formår at være et fast holdepunkt i hendes liv. Moderen rejser tilbage til England og faderen rejser Afrika tyndt som lejesoldat i diverse konflikter. Kun de få fejlskridt han opdager straffer han, og altid korporligt.

Eksil er en uhyre grum historie om, hvordan børns grænser skrider hvis voksne i uhyggelig grad er fraværende.

Det er med store forventninger jeg ser frem til novellesamlingen og gigant romanen. Stay tuned!

Ida Jessen, Børnene

Man behøver ikke, at have læst de to foregående bøger af Ida Jessen "Den der lyver" og "det første jeg tænker på", men det skader bestemt heller ikke. Især ikke, hvis man holder af, at følge en forfatters udvikling, for udvikling er der virkelig tale om i denne række bøger.

Børnene foregår s0m de 2 foregående i Hvirum ved Limfjorden, og man møder Hvirums borgere, nogle velkendte fra de 2 første bøger, og enkelt nye ansigter (hvis man kan kalde dem det).

Solvej er i sit livs krise. Grundet en affære har hendes mand forladt hende, og er flyttet til Hvirum fra Sjælland. Solvej vælger at flytte efter, hun kan ikke være så langt fra sin datter, og selvom det forekommer nærmest umuligt at komme på fode igen, kæmper hun indædt for at få lov til, at se datteren mere, end den forsmåede ægtemand tillader hende.

Ragna giftede sig med en minkfarmer, en mand som det idag undrer hende, at hun nogensinde kunne falde for, men han er far til hendes sønner, og hun holder meget af hans fædrende gård, så hun bider tænderne sammen og bliver, og bider og bliver lige indtil den dag, hvor hun har fået nok.

- Og så er der Manne, eller Marianne som hun egentlig hedder. Manne er ombejlet, lever et lidt udsvævende liv, bor alene i et sommerhus som hun har arvet. Hun får en affære med en gift mand og har styr på situationen, men vil pludselig have mere. De 2 ender i en tragisk ulykke, som får fatale konsekvenser for Manne og hendes liv.Hun forsvinder fra Hvirum, og næsten fra folks bevidsthed, men lurer alligevel som en slags dårlig samvittighed.

År efter er det også børnene vi hører om, hvordan de har udviklet sig. Også de er mærkede af deres skæbner, som vi jo alle er.

Jeg kan ikke anbefale denne 3. Hvirum bog nok, den rammer noget i én, noget velkendt, noget hyggeligt og uhyggeligt på én gang. Skøn læseoplevelse!

Federico Andahazi, Conquistadoren

Eventyrlig beretning om aztekeren Quetza's liv. Quetza fødes af slaveforældre som tidligt må ofre livet for guderne. Ligeså er det planen, at den 2 årige, udhungrede og på dette tidspunkt, navnløse drengs skæbne skal blive. Men da griber en ældre vismand ind. Han er stor modstander af disse ofringer, og han går i forbøn for denne syge dreng. Præsten, som tilsyneladende nyder denne del af jobbet, bliver så harm og irriteret over, at blive frarøvet chancen for, at jage kniven i drengens bryst - og fjerne hans hjerte, at han resten af livet ser det som sin hellige pligt, at ødelægge Quetzas liv. Det bliver mildest talt en svær opgave, for Quetza, som vismanden døber drengen, er en overlever, og en dygtig en af slagsen. Han vokser op i vismandens hjem, bliver faktisk en søn for ham, og lærer dermed også visdom fremfor blodtørst og dumhed. Efter nogle hårde skoleår, her kommer selv de gamle kostskolehistorie til at ligne en picnic, må Quetza bevise sin teori om, at jorden er rund, og han bliver aztekernes første opdagelsesrejsende. Faktisk er han i Spanien før spanierne kommer til, hvad Columbus tror er Indien. Her oplever man Europa set med et helt andet folks øjne, og det er ikke uinteressant. Det er faktisk lykkedes Andahazi, at lave et overbevisende billed på, hvordan andre ville have opfattet disse intrigante kongehuse, den selvpromoverende politik, og ikke mindst inkvisitionen. Quetza er en dygtig diplomat og får oplevet mange dele af europa imedens han forsøger at gennemskue, hvordan mezicaerne skal erobre denne verden. Hvor er deres styrker, og hvad er deres svagheder. Endnu engang må man trække på smilebåndet over, den unge søfarers tanker om os, europæere.

Med skibet lastet med fantastisk krigslist begiver Quetza sig på sin rejse tilbage til Mexico, men først vil han finde Aztlan, det rige Mexicerne selv mener, de stammer fra.

Hvad der slutteligt sker vil jeg naturligvis ikke afsløre, end ikke, hvorvidt vores ven når sikkert hjem igen.

God fornøjelse! Det havde jeg.

Tana French, Skoven

Jeg fik desværre delt Skoven op i 2 bidder da der midt i første læsning dukkede en mere relevant (i mine øjne), bog op. Men én ting jeg huskede tydeligt var, at den var spændende, spirende uhyggelig til tider faktisk, så det var ikke som med andre bøger man har givet op på da jeg besluttede, at NU skulle den læses færdig, jeg glædede mig faktisk til gensynet.

Og med rette! Skoven er en spændingsmættet krimi/thriller, og selvom jeg havde svært ved, at sympatisere med Rob(selvretfærdig idiot), den ene hovedperson var det ikke noget problem at holde af Cassie, den anden hovedrolleindehaver.

I knocknaree findes en lille pige myrdet på en arkæologisk udgravningsplads, og Rob og Cassie fra drabsafdelingen bliver sat på sagen. Det viser sig, at Rob faktisk voksede op i Knocknaree og selv som barn var offer for en grov forbrydelse hvor han også mistede sine 2 bedste venner - samt sin hukommelse - og ingen af delene dukkede op igen. Det står hurtigt klart, at det må være en lokal der har myrdet denne lille pige, og nærliggende er det, at de 2 sager hænger sammen. Dette gør jo i virkeligheden Rob uegnet til, at arbejde på sagen, men ingen ved at han er den overlevende dreng fra 20 år tidligere - udover Cassie - som er hans loyale makker. Så de fortsætter efterforskningen, og Robs erindringer dukker pletvist op, mareridtsagtige og uklare. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg håber, at dette giver lyst til, at læse Skoven, og dermed også fortsættelsen, "ligheden" som kommer her i løbet af foråret. :-)