bogblogning

blog award

2010-02-19T21:12:00.012+01:00

Uha uha, jeg er blevet beæret med en award som jeg helt sikkert ikke fortjener. Jeg er nemlig slet ikke en ivrig blogger. Kan godt lade mig rive med i starten, men ret hurtigt føler jeg, at jeg skriver det samme igen og igen, nærmest ligesom at løbe ud og hjem samme vej; kedeligt og uinspirerende. Nu har jeg vundet retten til, at skive 7 ting om mig selv, tak til Karina - min eneste faste læser - for prisen, jeg vil gøre hvad jeg kan for, at det ikke ender i samme spor.

1. Selvom jeg ikke læser madblogs i rå mængder elsker jeg at lave mad, meget gerne etnisk. P.t. er jeg gået i indisk mad-mode, men går ikke af vejen for thai, mexikansk, italiensk eller dansk for den sags skyld. Jeg står i øvrigt heller ikke tilbage for at spise mine egne kreationer. ;-) laver også bla. min egen müsli, kryddersalt, dukkah og garam masala. Til gengæld orker jeg ikke at lave min egen sushi, så den får de (som regel) kvalificerede sushi barer lov at levere.

2. Bøger har været en vigtig del af mit liv i 20 år - og faktisk også inden da. Jeg var selvstændig boghandler i 10 år i Skanderborg. Fra 1997 til 2007, det var nogle gode år, men jeg har ikke fortrudt salget af butikken i 2007 hvor jeg fik jobbet som sælger for Gyldendal. Det har jeg så været siden. Om lidt skal jeg på 2. modul af forlagsuddannelsen på cbs. Det glæder jeg mig meget til, denne gang er det salg og marketing, meget mere relevant kan det næsten ikke blive.

3. min yndlingsdigtsamling er den samme som jeg har haft i mange år, nemlig Halfdan Rasmussens "Tosserier i udvalg". Vokser nok aldrig fra Halfdans måde at ramme hverdagens ups and downs på med sin skarpe pen og den evindelige start, "noget om...".

Min yndlingsforfatter generelt må være Roddy Doyle, men der er absolut mange der puster ham i nakken. Kate Atkinson er én af dem. Af danskere må jeg nævne Kim Leine som en af de nye upcoming forfattere som jeg gælder mig ustyrligt til, at læse mere af. Desuden fortjente Ida Jessen sine laurbær i år, én af sidste års bedste danske bøger!!

4. Jeg bliver bekymret når jeg ikke har set fasanen i haven i flere dage. Er blevet fuglefodrer - hvor gammel er man så egentlig? Blandt de faste gæster ved mit 40 cm. over jorden økologiske (bygget af kasser fra årstiderne) fuglefoderbræt er altså en fasan, og helt ærligt er den dum som en mur men absolut også den mest underholdende af de bevingede vintergæster. Derfor ser jeg med mild ængstelse efter str. 58 fugleaftryk i sneen når Klara Kluk (kan den hedde andet?) ikke har vist sig et par dage. Føler mig som min farmor når jeg står og hakker gamle brødrester op og smider dem ud af køkkenvinduet, ikke den værste følelse, min farmor var et fantastisk menneske.

5. Nu kom jeg jo til at nævne min farmor herover, og hun må absolut også have en plads her. Hun var ydmyg, sjov og livsglad, en gudsbenådet fortæller og et menneske som man bare var kiste taknemmelig for, at kende. De færreste afskrev min farmor til én de havde kendt, mange genoptog kontakten til min farmor og farfar også efter mange, mange år hvilket er mere sigende end ord jeg kan skrive her. Voksne som var vokset op med min farmor og farfar som naboer, naboen som aldrig fattede at de ikke GAD ham men bare var for høflige til at sige nej når han kom. Mælkekusken fra mejeriet som vedblev med at hjælpe dem da de var blevet for gamle til selv at klippe hækken. Jo, jeg var velsignet med bedsteforældre (farmor i særdeleshed) der i dén grad altid havde en kop kaffe i kanden og ikke sjældent liiige havde lagt en lagkage sammen eller bagt medaljer i går. I mit voksne liv gik jeg aldrig tomhændet derfra. Om det var æbler fra haven eller en stak viskestykker som aldrig var blevet brugt, en pose kirsebær eller en buket fra haven, altid noget. Jeg kunne blive ved om min elskede farmor, men må hellere stoppe her.

6. jeg er lidt en nørd når det gælder elektronik og nyt sportsgrej. Karina mobber mig i stor stil når jeg f.ex. går på youtube for at lære, hvordan man binder handwraps (til boksning som jeg er blevet ret ivrig dyrker af). Men hvor dælen skulle man vide det fra??? Desuden har jeg den tvivlsomme ære af, at installere det meste elektronik herhjemme. Er stor tilhænger af garmin og har både løbe gps og en kombi til bil/motorcykel, dvs. det er garmins mc gps som jeg så har fået bilholder til også. Se, jeg nørder allerede!

7. Karina siger, at jeg skal nævne min autistiske side, den skinner nok lidt i gennem i punkt 6 også, men her er en uddybelse - on request. Den går i al sin enklthed ud på, at jeg ikke bryder mig om at finde tøjklemmer i køkkenskuffen, negleklippere i vatpindende, bælter på køkkenbordet, og håndklæder der vælter rundt i skabene. Men værst er det når jeg ikke kan finde mine ting! Dét kan i dén grad gøre mig vanvittig og få mig til, at gennemrode det meste af huset (uden at håndklæderne vælter i skabet - naturligvis). Is that so bad? Jeg har iøvrigt ingen idé om, hvorfor dette understreges, og endnu mindre, hvordan jeg får det væk, så det forbliver sådan - mere autistisk er jeg heller ikke!!!

Kepler; Hypnotisøren

2010-01-09T13:20:00.003+01:00

Så kom Keplers Hypnotisøren, og selvom jeg ikke læser ret mange krimier var denne et must. Fanget blev jeg også, faktisk var jeg udenfor pædagogisk rækkevidde det meste af en søndag. Jeg har ikke den store krimiballast at sammenligne med, men plottet holdt, jeg fandt ingen løse ender (og ingen gravede sig op af en grav med et cigaretetui med skudhuller i hovedet). Med andre ord, en rimeligt troværdig historie. Hovedpersonen er vel egentlig den sympatiske politimand Joona Linna. Han er finne, og en god type, ikke så karikeret som gennemsnittet. Linna har også nogle irriterende træk, for eksempel dét, at han altid vil have ret - og som regel får det. Så har vi lægen (Erik) er blevet hooked på sin egen medicin og hans kone som er træt af hans misbrugsrelaterede manglende evne til, at præstere i ægtesengen og i det hele taget manglende evne til at fungere nogen steder ud over på jobbet. De 2 har sønnen Benjamin, ønskebarn, enebarn og bløder der er teenager og havnet i noget der ligner dårligt selskab til forældrernes store bekymring.

Handlingen: Der er kun 1 overlevende efter den grove nedslagtning af en hel familie, en ilde tilredt teenage dreng. For ikke at traumatisere ham yderligere besluttes det, at han skal hypnotiseres med henblik på, at finde gerningsmanden inden denne finder frem til det sidste familiemedlem; storesøsteren. Det bliver Erik der skal hypnotisere ham, et erhverv han lagde på hylden for år tilbage da noget angiveligt gik galt under én af hans sessioner. Derfor er det også kun under hårdt pres han accepterer at hypnotisere denne dreng. Og det skulle han måske ikke have gjort....

Jeg vil ikke afsløre mere her, for det ville simpelthen være unfair. Men er du til krimier er denne et absolut must som jeg er næsten overbevist om også vil kunne ses i biografen indenfor en overskuelig fremtid.

Jiyun Li, De hjemløse

2009-11-06T20:01:00.004+01:00

Vi befinder os i Kina et par år efter Mao's død. Gu Shan skal henrettes som kontrarevoultionær, et et eksempel som skal statueres for, at slå eventuelle oprør ned. Grunden til, at netop Gu Shan er valgt er, at hun er kvinde, og man dermed får sendt signal om, at ingen bliver skånet. En offentlig henrettelse i Kina er en stor begivenhed, alle arbejdsenheder og skoleklasser skal deltage, så hele byen er samlet på stadion. Nogle glæder sig over henrettelsen, andre sørger, og hos nogle får det et nyt oprør til, at ulme. Vi følger en håndfuld meget forskellige personer i bogen, nogle mennesker for hvem Gu Shan og henrettelsen af hende får nogle voldsomme følger. Der er den forkrøblede pige, som fik sit handicap da Gu Shan sparkede hendes mor i maven da hun var gravid, der er Gu Shans forældre som ikke kan sørge over datterens død fordi de så vil fremstå

som sympatisører. En nyhedsoplæser kommer i selskab med en oprørsgruppe og støtter deres

demonstration mod henrettelsen. Og sidst, landsbytossen som virker så uskyldig men i virkeligheden

ikke skyr nogen midler for, at opnå hvad han vil. Desuden møder man et gammelt hjemløst ægtepar

som i virkeligheden er de eneste der har overskud til, at hjælpe andre. De er ikke en del af samfundet

og kan derfor ubemærket tage efterladte piger til sig og hjælpe de udstødte.

Dette persongalleri følger vi i dagene omkring henrettelsen - før og efter - og giver os et indblik i

et Kina som det er en barsk kamp at overleve i. En barsk men meget læseværdig debutroman med

meget på hjertet. Kan varmt anbefales!!

Kim Leine, Tunu

2009-10-22T06:38:00.000+02:00

Jeg er helt pjattet med Kim Leine, og det blev ikke mindre da jeg læste hans seneste roman "Tunu".

Historien foregår på Grønland, nærmere nordøstgrønland, i en lille bygd fjernt fra alting. Her møder vi én for én bygdens beboere, deres boliger og ægtefolk, elskere og elskerinder, venner og fjender. Vi møder også Jesper som er den danske sygeplejerske og Grønlændernes forventninger - eller mangel på samme - til ham. Vi er med på jagt med slædehunde og i kajak, og til en uheldig behandling af en smertende tand, til kortspil og biografaftener i vores færd med en lille håndfuld grønlandske skæbner.

Det betyder mindre om man har været på Grønland når man læser bogen, men man er ikke i tvivl om, at det har Kim, og selv om livet er barsk deroppe holder han umådelig meget af stedet og dets mennesker. En herlig beretning som både gør én trist og glad.

Henning Mortensen, Det blanke vand

2009-10-11T15:58:00.000+02:00

Historien om Henry som søger arbejde som gartner hos rigmandsparret Victor og Julia. De bor i en stor, smuk villa med en stor parklignende have ned til Furesø. Julia har fået narkolepsi og Victor arbejder som embedsmand på christiansborg, men mest lever de af hendes arv. Eneste hjælp i huset er Lillian som er samvittighedsfuld og bekymret rengøringskone/tjenestepige hvis denne betegnelse findes i dag. Henry har bagage, et faktum han ikke lægger skjul på til jobsamtalen, noget der forbavser Victor, men også giver respekt. At han ikke smider hele lasten overbord ved denne samtale er Victor jo lykkelig uvidende om, og Henrys fortid folder sig langsomt ud. Det samme gør Lillian's, også her er der overraskelser. Bogen kravler ind i psyken på de 4 mennesker hvis skæbner bliver tæt sammenfiltrede - ikke uden hjælp. Hvor denne håndsrækning kommer fra må man selv læse sig til, det udarter sig nemlig nærmest til en psykologisk thriller med masser af overraskelser.

Lydbog, Maria Helleberg, Druknehuset

2009-05-23T17:26:00.003+02:00

Faktisk en rigtig god historisk roman af Helleberg, som i mine øjne svinger meget i kvalitet. Faktisk er dette den første Helleberg jeg har "læst" i ca. 10 år, og jeg troede, at jeg var færdig med hende. Men denne historie fangede alligevel min interesse, og med rette, for det er et fantastisk tidsbillede, af et danmark som vi ofte anskuer lidt romantisk og glansbilledagtigt, her forgrimmet af tidens virkelighed. Og så er der hele koloniseringen, Danmark og de Vestindiske øer, også en del af vores historie jeg egentlig kender skræmmende lidt til.

og så er den iøvrigt meget fint indlæst af Karsten Pharao.

Lydbog: Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1+2

2009-05-22T10:15:00.004+02:00

En sej start, og måske for sej, for hvis jeg har lært noget om lydbøger på nuværende tidspunkt må det være, at det kræver øvelse, og derfor vil jeg anbefale, at man starter i den lettere ende af litteraturen, og lader det udvikle sig.
Men jeg hørte altså blekingegadebanden, og det har jeg egentlig ikke fortrudt, kun, at jeg måske havde fået mere ud af det hvis jeg havde ventet ½ årstid.
Uanset min mangelfulde lytning kan jeg dog medgive, at al ros til Øvig Knudsen er berettiget, det er nogle fantastiske bøger, researchen er grundig og formidlingen er superb. Historien kan man læse om alle vejne, så jeg vil ikke engang begynde, at genfortælle handlingen her. Men har du endnu ikke læst/hørt bogen kan jeg kun anbefale den VARMT!

lydbøgerne

2009-05-21T21:09:00.003+02:00

Jeg har en kval. Da jeg jo tilbringer en masse tid on the road hører jeg også masser af lydbøger. Disse har jeg indtil videre ikke skrevet om her på bloggen fordi jeg ikke følger, at jeg har "læst" dem, men egentlig er det jo ligemeget, for jeg kender jo bøgerne alligevel, omend en anelse mere overfladisk end hvis jeg havde brugt tiden i sofaen med hele mit focus på netop DENNE historie.
Jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan opsummere alt hvad jeg har hørt igennem de sidste ca. 20 måneder, men jeg forsøger. Det bliver i nogle korte indlægi første omgang, men efterhånden som jeg får afsluttet nye lydbøger vil jeg forsøge at blogge om disse også, så alt kommer med.
Here goes.............

Johanna Adorján, En ganske særlig kærlighed

2009-05-09T10:03:00.001+02:00

Mest af alt tænkte jeg på min egen farmor da jeg læste denne gribende bog om to ældre mennesker, som har besluttet, at forlade livet sammen.

De to oplevede 2. verdenskrig i Ungarn, men blev separeret fra hinanden. Manden kom i kz lejr, men det lykkedes derimod konen (hende der minder om min farmor), at holde sig skjult indtil krigens slutning. De er ungarske jøder, og krigen melder sig først sent hos dem, hvilket jo nok er det, som redder begge. Efter krigen må de flygte fra kommuniststyret, og mest grundet et kortvarrigt bekendtskab med Ole Lipmann, ender de i Danmark. Her opfostrer de deres to børn.

Omdrejningspunktet i bogen er deres selvvalgte exit. Barnebarnet fortæller historien om, hvordan de to til punkt og prikke planlægger deres eget endeligt. Det er rørende hvordan de ikke ønsker, at bliver alene, og nu da manden er syg er dette deres eneste måde, hvorpå de kan undgå, at forlade hinanden igen. Deres små skænderier, måden, hvorpå de tiltaler hinanden, ømheden, det hele er meget rørende.

Denne historie er lille og smuk, bevægende og rørende. Den minder én om, hvor skrøbelige vi er, men også, at vi har en vilje og et valg.

Da Nina Simone hodt op med at synge

2009-04-25T21:13:00.001+02:00

Whoa! At vokse op i Beirut i firserne med en liberal far som kun forbyder én ting, nemlig at hans piger frasiger sig deres frihed på nogen måde. Denne familie som består af far fra Syrien, men landsforvist, moderen fra Palæstina og 3 døtre som alle er født i Beirut men bor der på faderen evindelige fornyelse af sin opholdstilladelse.

Pigerne må stå model til lidt af hvert, faderen der introducerer dem til sprut og cigaretter, hans måde at opmuntre døtrerne til, at udforske deres seksualtitet, og så den langsomme men støtte indmarch af den fanatiske islamisme som får mere og mere magt i samfundet omkring dem. Krigen raser og D. vokser op med bomber og kugler hvislende om ørerne.

Det er chokerende læsning, og man holder ikke op før man er færdig. Drivkraften er blandt meget andet, om D. overhovedet overlever sin livsstil, for den er saftsusme ikke for børn.

At læse bogen samtidig med, at Israelerne bomber Gazastriben har ikke mindsket følelsen af nærvær og relevans for mig, så min opfordring til alle er; Læs denne biografi om hvor forrående krig er, og gør det før du sender din 18 årige til Afghanistan eller Irak.

Simon Fruelund, Verden og Varvara

2009-04-20T15:57:00.000+02:00

Varvara er næsten firs. Hun har oplevet verdenskrige og overlevet 7 ægtemænd. Kun de 5 tæller ifølge hende selv, for varer der under 3 måneder tæller det ikke.

I bogen følger vi journalisten som skal skrive Varvaras historie, det er bestillingsarbejde fra forlaget, og han gør det kun, for at få lukket huller i gælden. Der er en deadline, for bogen SKAL være færdig inden Varvaras firs års fødselsdag.

Vi får både forfatterens research historie, fotografen Knirkes samt den antropolog Knirke rejser verden tynd sammen med for at fotografere danskere i udlandet. Flygtigt møder man faktisk også de mennesker de to interviewer og fotograferer undervejs.

På denne måde flettes disse meget forskelige liv og skæbner sammen, men mest interessant er dog stadig Varvaras historie som jeg ville ønske der var lidt mere af for at være helt ærlig. Jeg savner lidt at fordybe mig i disse personer som jeg føler har mere at byde på. Måske var der faktisk stof til 2 historier, måske ikke.... Men alt i alt er historien om Varvara en skøn beretning skrevet med vinkler man ikke forventer.

Lisbeth Brun, Paradisets have

2009-04-15T06:00:00.004+02:00

Så er gennembruddet sgu hjemme! I hvert tilfælde hvis jeg har et ord at sige i dén sag, og det har jeg heldigvis! :-)

Lisbeth Brun har skrevet en forrygende, nærværende bog om Frode som afhopper et cirkus og bliver hængende i Hobro. Denne joviale københavner tramper ind i vendelboernes hjerter i sit virke som bartender, og ikke mindst ind i Ruths (hjerte!).

Sammen får de sønnen Tom og sammen køber de også et vaskeri og bliver selvstændige - med alt hvad dette indebærer. Tom vokser op og søger selskab udenfor huset, denne søgen samt nogle uhyggeligt virkelige drømme fører ham over til Fru Andersen, om hvem der går rygter som også Tom har hørt. Rygterne siger, at Fru Andersen holder Hr. Andersen indespærret på husets førstesal, og Tom hører somme tider hans skrig om natten.

Fru Andersen nyder Toms opsøgende selskab, og da Tom forelsker sig (som ca. 5 årig) i fru Andersens rengøringskone får han for vane at dukke op netop mandag og torsdag formiddag.

Oveni alt dette er der alle de rige enker, som konspirerer bag det hele, der er historien om, hvordan Hr. Andersen hver aften tissede op ad pæretræet, hvorfor hans pærer er de flotteste i hele byen. De bliver da også plukket med stor nænsomhed af Andersens smukke hænder, og solgt til byens damer.

Årene går og Tom, som har en særlig næse for hemmeligheder, opdager Frodes. I nattens mulm og mørke iklæder Frode sig nemlig sommetider de fine kjoler, som er blevet indleveret vaskeriet, så det er ham der tænder lys i vaskeriet om natten.

Ja, historierne vælter ud af Lisbeth Brun i denne veloplagte roman som jeg varmt vil anbefale - til både jyder, københavnere - og dem ind imellem.

Jacob Ejersbo, Eksil

2009-04-10T08:30:00.003+02:00

Dette første bind af et trebindsværk, skrevet af Jakob Ejersbo, var egentlig en novelle, men da den var på omkring 300 sider valgte Jacob sammen med sin redaktør, at tage den ud af novellesamlingen, revolution, som udgives senere i 2oo9. Og endnu i 09 udgives en kæmpe roman, Liberty. Hermed er det kæmpeværk, som forfatterne har arbejdet på siden han udgav kæmpehittet Nordkraft, komplet. I løbet af arbejdet fik han konstateret kræft, og han knoklede til det sidste for, at færdiggøre dette sidste; Livsværket.

Eksil foregår i Tanzania hvor Ejersbo voksede op. Det er historien om Europærerne i Afrika, deres børn som nærmest er født i Afrika og i høj grad identificerer sig med dette land, og ikke hjemlandet, som her i historien er England.

Pudsigt nok har Jacob valgt, at skrive om en pige på 16 år, en engelsk pige, en tomboy. Hun har alt for frie tøjler og eksperimentere både med stoffer, sprut og sex. Der mangler i uhyggelig grad opsyn med denne vilde pige som skriger på hjælp, og kun søsteren formår at være et fast holdepunkt i hendes liv. Moderen rejser tilbage til England og faderen rejser Afrika tyndt som lejesoldat i diverse konflikter. Kun de få fejlskridt han opdager straffer han, og altid korporligt.

Eksil er en uhyre grum historie om, hvordan børns grænser skrider hvis voksne i uhyggelig grad er fraværende.

Det er med store forventninger jeg ser frem til novellesamlingen og gigant romanen. Stay tuned!

Ida Jessen, Børnene

2009-04-10T08:13:00.004+02:00

Man behøver ikke, at have læst de to foregående bøger af Ida Jessen "Den der lyver" og "det første jeg tænker på", men det skader bestemt heller ikke. Især ikke, hvis man holder af, at følge en forfatters udvikling, for udvikling er der virkelig tale om i denne række bøger.

Børnene foregår s0m de 2 foregående i Hvirum ved Limfjorden, og man møder Hvirums borgere, nogle velkendte fra de 2 første bøger, og enkelt nye ansigter (hvis man kan kalde dem det).

Solvej er i sit livs krise. Grundet en affære har hendes mand forladt hende, og er flyttet til Hvirum fra Sjælland. Solvej vælger at flytte efter, hun kan ikke være så langt fra sin datter, og selvom det forekommer nærmest umuligt at komme på fode igen, kæmper hun indædt for at få lov til, at se datteren mere, end den forsmåede ægtemand tillader hende.

Ragna giftede sig med en minkfarmer, en mand som det idag undrer hende, at hun nogensinde kunne falde for, men han er far til hendes sønner, og hun holder meget af hans fædrende gård, så hun bider tænderne sammen og bliver, og bider og bliver lige indtil den dag, hvor hun har fået nok.

- Og så er der Manne, eller Marianne som hun egentlig hedder. Manne er ombejlet, lever et lidt udsvævende liv, bor alene i et sommerhus som hun har arvet. Hun får en affære med en gift mand og har styr på situationen, men vil pludselig have mere. De 2 ender i en tragisk ulykke, som får fatale konsekvenser for Manne og hendes liv.Hun forsvinder fra Hvirum, og næsten fra folks bevidsthed, men lurer alligevel som en slags dårlig samvittighed.

År efter er det også børnene vi hører om, hvordan de har udviklet sig. Også de er mærkede af deres skæbner, som vi jo alle er.

Jeg kan ikke anbefale denne 3. Hvirum bog nok, den rammer noget i én, noget velkendt, noget hyggeligt og uhyggeligt på én gang. Skøn læseoplevelse!

Federico Andahazi, Conquistadoren

2009-03-08T13:18:00.003+01:00

Eventyrlig beretning om aztekeren Quetza's liv. Quetza fødes af slaveforældre som tidligt må ofre livet for guderne. Ligeså er det planen, at den 2 årige, udhungrede og på dette tidspunkt, navnløse drengs skæbne skal blive. Men da griber en ældre vismand ind. Han er stor modstander af disse ofringer, og han går i forbøn for denne syge dreng. Præsten, som tilsyneladende nyder denne del af jobbet, bliver så harm og irriteret over, at blive frarøvet chancen for, at jage kniven i drengens bryst - og fjerne hans hjerte, at han resten af livet ser det som sin hellige pligt, at ødelægge Quetzas liv. Det bliver mildest talt en svær opgave, for Quetza, som vismanden døber drengen, er en overlever, og en dygtig en af slagsen. Han vokser op i vismandens hjem, bliver faktisk en søn for ham, og lærer dermed også visdom fremfor blodtørst og dumhed. Efter nogle hårde skoleår, her kommer selv de gamle kostskolehistorie til at ligne en picnic, må Quetza bevise sin teori om, at jorden er rund, og han bliver aztekernes første opdagelsesrejsende. Faktisk er han i Spanien før spanierne kommer til, hvad Columbus tror er Indien. Her oplever man Europa set med et helt andet folks øjne, og det er ikke uinteressant. Det er faktisk lykkedes Andahazi, at lave et overbevisende billed på, hvordan andre ville have opfattet disse intrigante kongehuse, den selvpromoverende politik, og ikke mindst inkvisitionen. Quetza er en dygtig diplomat og får oplevet mange dele af europa imedens han forsøger at gennemskue, hvordan mezicaerne skal erobre denne verden. Hvor er deres styrker, og hvad er deres svagheder. Endnu engang må man trække på smilebåndet over, den unge søfarers tanker om os, europæere.

Med skibet lastet med fantastisk krigslist begiver Quetza sig på sin rejse tilbage til Mexico, men først vil han finde Aztlan, det rige Mexicerne selv mener, de stammer fra.

Hvad der slutteligt sker vil jeg naturligvis ikke afsløre, end ikke, hvorvidt vores ven når sikkert hjem igen.

God fornøjelse! Det havde jeg.

Tana French, Skoven

2009-03-08T09:28:00.007+01:00

Jeg fik desværre delt Skoven op i 2 bidder da der midt i første læsning dukkede en mere relevant (i mine øjne), bog op. Men én ting jeg huskede tydeligt var, at den var spændende, spirende uhyggelig til tider faktisk, så det var ikke som med andre bøger man har givet op på da jeg besluttede, at NU skulle den læses færdig, jeg glædede mig faktisk til gensynet.

Og med rette! Skoven er en spændingsmættet krimi/thriller, og selvom jeg havde svært ved, at sympatisere med Rob(selvretfærdig idiot), den ene hovedperson var det ikke noget problem at holde af Cassie, den anden hovedrolleindehaver.

I knocknaree findes en lille pige myrdet på en arkæologisk udgravningsplads, og Rob og Cassie fra drabsafdelingen bliver sat på sagen. Det viser sig, at Rob faktisk voksede op i Knocknaree og selv som barn var offer for en grov forbrydelse hvor han også mistede sine 2 bedste venner - samt sin hukommelse - og ingen af delene dukkede op igen. Det står hurtigt klart, at det må være en lokal der har myrdet denne lille pige, og nærliggende er det, at de 2 sager hænger sammen. Dette gør jo i virkeligheden Rob uegnet til, at arbejde på sagen, men ingen ved at han er den overlevende dreng fra 20 år tidligere - udover Cassie - som er hans loyale makker. Så de fortsætter efterforskningen, og Robs erindringer dukker pletvist op, mareridtsagtige og uklare. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg håber, at dette giver lyst til, at læse Skoven, og dermed også fortsættelsen, "ligheden" som kommer her i løbet af foråret. :-)

Allende, Summen af vore dage

2008-11-29T20:03:00.001+01:00

- Starter hvor Paula slap - eller nærmere efter Isabel Allende er kommet sig over tabet af datteren, så meget,at hun mod egne proftier er begyndt at skrive igen. Isabel skriver om sit liv efter Paulas død på godt, og ondt. Af manden Willies 4 børn er 3 narkomaner, kun ét af Willies børn har ifølge denne beretning et godt liv, datteren Jennifer forsvinder sporløst 1 år efter Paulas død og man regner hende for død. Inden da har hun mod alle odds født en datter som jo er født narkoman, og kun overlever fordi der er en enorm opmærksomhed på den lille pige. Hun adopteres af det lesbiske par, Fu og Grace og vokser op som blommen i et æg på et buddhistcenter i Californien. Isabels andet barn, sønnen Nico bærer uheldigvis genet for porfyri, den frygtelige sygdom der var skyld i Paulas død. Den gives videre til 3 af Nicos 3 børn, døtrerne som også er mest disponerede for, at få de værste udbrud og følger af porfyrien.
Alt i alt er man med ved familien Allendes køkkenbord, gennem skænderier, glæder og sorger. Man ønsker uvilkårligt, at blive en del af "stammen" som Isabel kalder hendes familie.
Jeg nyder i fulde drag Isabels blanding af magisk realisme, overtro og Chilenske hekserier og ville intet have imod at blive nabo til denne brogede flok med så stor forståelse og accept af sine omgivende medmennesker.
Hurra for "åndernes dronning".

Kírstin Marja Baldursdottír, Karitas uden titel

2008-11-01T13:51:00.006+01:00

Karitas vokser op på island i starten af forrige århundrede. Der er ikke meget at rutte med i et hjem med 6 børn og en død far, men moderen er fast besluttet på, at alle hendes børn skal have en uddannelse, koste hvad det vil.
Karitas er et kreativt barn på flere planer, og hun bliver spottet af en kvinde som har læst i København og som får overtalt Karitas’ mor til, at Karitas skal på kunstakademiet i København med økonomisk bistand fra denne velhavende dame.
Da Karitas efter endt uddannelse vender tilbage til Island er det da også med kufferten fuld af lærdom, håb og drømme, men ak, kvinder på Island er ikke kunstnere, de er koner, mødre og arbejdere, alt dette må Karitas snart sande.
Der er kvindeskæbner på randen af vandvid i denne gribende roman - som heldigvis følges op i november i år (2008).

Matt Rees, Kollaboratøren fra Betlehem

2008-11-01T13:12:00.003+01:00

Jeg har helt glemt, at blogge om denne krimi, som det jo ellers er en sjældenhed jeg læser og derfor også er en sjældenhed på min blog.

Bogens scene er sat i Betlehem, en by vi jo kender så godt fra vores kristendomstimer, men også fra nyhederne om Palæstina og Israel. ¨

Omar Yussef er Palæstinener, men ikke en rabiat muslim. Han er en aldrende desillusioneret lærer på folkeskoleniveau og ved at være udbrændt. En af hans yndlingselever fra tidligere, den nu voksne George modsætter sig et allerede påbegyndt skyderi fra taget af hans hus. Familien er rædselsslagen - naturligvis, og George vil ikke finde sig i mere.

Men George ved ikke hvem han er oppe imod, og dagen efter arresteres han og efter en ultrakort rettergang bliver han dømt til døden. Omar er rystet og vil komme ham til undsætning, han graver dybt i Betlehems undergrund og frihedskæmper miljø - måske dybere end godt er.

Kim Leine, Valdemarsdag

2008-10-12T15:07:00.000+02:00

Kim Leine stod højt på min liste for Kalak, så det var med en smule angst jeg gik i gang med denne - hans anden roman. Men min frygt var ganske ubegrundet, for sandelig om ikke han har gjort det igen. Skrevet en fantastisk roman som bygger på Kims egen families historie. I Valdemarsdag er det Kims farfar, Erik som skildres. Erik stak til søs som 13 årig, mest på flugt fra den indremissionske og frelsens hær far der dominerede hjemmet. Han fik hurtigt sin seksuelle debut blandt luderne i havnene rundt i verden og bliver iøvrigt meget hurtigt voksen. Derfor er han også både gift og har barn med den noget flamboyante Zenia. Erik beslutter, i afmagt, at han vil slå Zenias elsker ihjel.

Politirapporterne afslører bogens autencitet og giver en fin effekt til bogen. Den er skrevet som roman da Kim vel næppe kender Eriks specifikke tanker og færden, men det er yderst troværdigt. Endnu engang kan jeg kun anbefale at kaste sig over Leine, jeg venter allerede spændt på den næste.

Pia Tafdrup, Stjerne uden land

2008-10-11T11:50:00.001+02:00

Stjerne uden land er meget overraskende en psykologisk thriller. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af Pia Tafdrup, men ikke dette. Jeg sad bogstaveligt på kanten af stolen under læsningen af denne roman, der er Pia Tafdrups 2. af slagsen.
Rebecca og Andreas mødes på et fly, et meget dramatisk møde da Andreas begynder at græde da han først set Rebecca.
Sådan har hun aldrig før virket på en mand, ja, på nogen som helst, og de falder i snak. Det viser sig, at Andreas har fået øje på sin afdøde kone i Rebecca, hun er næsten en tro kopi. Andreas der er fotograf giver Rebecca sit visitkort, og hun tropper op til en fotosession. Det siger sig selv, at de forelsker sig. Rebecca i Andreas, Andreas i billedet af sin afdøde kone, og nu bliver det spooky, for Andreas forsøger at ændre Rebecca til at blive den kone han mistede engang. Og endnu mere uhyggeligt er det, at fortælleren, som er Andreas' underbo har set ham lave dette nummer en gang før, nemlig med Vera hvis dagbøger underboen Sophia både har læst og gemt efter hendes flugt fra Andreas.
Så sæt dig langt inde i sofaen når du starter på denne bog, ellers dratter du af!

Susanne Staun, mine piger

2008-10-06T09:21:00.000+02:00

Åh altså, anarkismen lever højt i denne krimi/farce med en snart aldrende Fanny Fiske i hovedrollen - for fjerde gang. Fanny vågner på hospitalet efter et knivstikkeri som har ramt bla. hendes milt - med bortoperation af denne til følge. Hun er nu tvangspensioneret og vågner meget modvilligt op efter flere dages rævesøvn på hospitalet. Først da finder hun ud af, at en gammel veninde har brug for hende i Danmark. Fanny tager afsted i troen om, at hun kan komme på en slags rekonvalcens, blot for at finde et fædreland i opløsning og en myrdet veninde. Med sig har Fanny Polly-Jean (PJ), samt den svenske retsmediciner Selander, de 4 madammer har før holdt sammen om store hemmeligheder livet igennem, og dette tyder på, at kunne blive endnu én.
Herefter ruller historien nærmest af sig selv, og det er bestemt ikke kedeligt! De 3 overlevende damer må stort set klare tingene selv da den danske politistyrke er skåret ned med 78%. Anarki og selvtægt er vejen frem, og mange benytter sig af lejligheden til at skille sig af med de værste fjender. Men hvem har ønsket at skille sig af med Nina? Og hvorfor? Det vil jeg naturligvis ikke afsløre her, men jeg kan anbefale alle tilhængere af spændingsgenren, at kaste sig over Fanny, og glem ikke de 3 første som kan fåes i en omnibus udgave for en slik.

Lars Husum, mit venskab med jesus kristus

2008-10-05T08:04:00.000+02:00

Nikolaj er en utilpasset dreng. Hele barndommen har Søs holdt hånden over ham og beskyttet ham mod de andre børn. Da Nikolaj mister sine forældre som 13 årig går det imidlertid helt galt. Han reagerer pludseligt voldeligt på angrebene, og overfalder båder elever og lærere på skolen. Søs, som er 7 år ældre og tager sig af den nu forældreløse dreng er fortvivlet, men hun er stadig sin brors beskytter og reder mange tråde ud for ham. De 2 søskende har et usundt forhold, de er afhængelige af hinanden, og Nikolaj er sygeligt jaloux på Søs' kærester, han vil have hende for sig selv. For at få hendes fulde opmærksomhed bliver han mere og mere vild og fandenivoldsk. Han hænger ud med de forkerte venner, slås, drikker tæt og bliver væk i dagevis for at få Søs til at bekymre sig om sig. Det lykkes i en vis udstrækning, indtil Søs ikke kan holde til det mere, og trækker sig væk fra Nikolaj. Han bliver nærmest fysisk syg når han bliver afvist, men må jo affinde sig med Søs' beslutning. Han falder lidt til ro, finder en sød kæreste, indtil det hele eksploderer indeni Nikolaj, han banker kæresten med nogle uforudsigelige hændelser til følge. Søs dør, og Nikolaj er helt alene, men istedet for at gå endnu mere i hundene får han besøg af en Jesus lignende fyr som giver ham et fingerpeg i den rigtige retning. Nikolaj flytter til moderens hjemby, Tarm, og her får han med hjælp fra Jesus og nogle nye venner styr på sit liv og temperement. Selvom det umiddelbart lyder utroværdigt, at Nikolaj får besøg af Jesus holder historien. Nikolaj bliver ingen engel eller omvendt kristen, han bliver bare knap så stort et røvhul. Mit venskab med Jesus Kristus er en moderne bog om tilgivelse, denne debutroman er absolut timerne værd!

Hans Otto Jørgensen, Hestenes øjne

2008-10-01T12:07:00.004+02:00

Denne selvbiografiske roman er noget af det mest ærlige jeg har læst. HOJ fortæller om sin barndom, sine mareridt og sit fortræd, skyld og skam. Han fortæller om familiegården og det meget anstrengte forhold til faderen, ikke mindst i ungdomsårene.

Det bedste ved det hele er, at bd. 2 er på vej, så vi kan følge den unge Jørgensen ud i hans videre liv. Hvordan han er blevet et forfattende menneske med den opvækst er en gåde, her kan man tale om en mønsterbryder af første klasse.

Og ikke nok med, at bogen er et gribende selvportræt, den tegner også et ufatteligt klart billed af det hårde landmandsliv i fyrrerne og halvtredserne, et eccact billed af, hvordan verden så ud i indremissions midt/vestjylland, skik og brug, børnearbejde og meget mere. Læs den, og glæd dig til den næste!

Hanne Richard Beck, Men bedste hr. hund

2008-09-28T15:55:00.000+02:00

Denne forholdsvis lille bog er en meget gribende fortælling om Alis og hendes familie. Alis er ca. 5 år da vi møder hende føste gang, allerede præget af faderens strikse regler om Alis' færden i gården. Barnet holdes hjemme hos faderen og kommer alt for sent i børnehave. Her bliver hun nu heller ikke længe, for hun hader at være der og får narret pædagogerne så hun kan komme hjem. Hendes alt for tidlige ansvarsfølelse overfor faderen er uhyggelig, men desværre slet ikke utroværdig. Alis slæbes med rundt til byens læger hvor faderen forsøger at lokke en recept på morfin ud af dem, når han mener, at hans egen læge ikke har ordineret nok. Og efter besøg hos pantefogeden må hun holde på hemmeligheden så moderen ikke opdager, at noget mangler. Sådan følger vi Alis igennem 2-3 år, hun kommer i skole og bliver også her meget bevidst om de stærke og svage.
Man suges ind af stakkels Alis og hendes usynlige venner, grebet ud af Alice i Eventyrland.
En fin roman om efterkrigsårenes stadig blødende sår.

Erlend Loe, Muleum

2008-09-28T10:05:00.001+02:00

Julie på 17 har netop mistet hele sin familie. Mor, far og storebror er styrtet ned med et fly over Afrika. Julie bor nu alene tilbage i familiens kæmpe villa, far var nemlig succesfuld advokat og efterlader en formue.
Men stakkels ensomme, pubertetsramte Julie ønsker ikke at leve videre i ensomhed, hun forsøger (meget dramatisk) at tage livet af sig, men det mislykkes, og Julie vågner på hospitalet, ydmyget og ulykkelig. Nu rejser hun ud i verden for faderens mange penge, mest holder hun af at være i luften, for så føler hun, at hun er i nærheden af familien, hun ønsker i bund og grund at falde ned som sine forældre, men må jo sande, at det statistisk set, er meget få fly der sådan dratter ned. Julie møder en masse mennesker på sin vej, enkelte knytter hun sig endda lidt til. Men langsomt mærker man en lille forandring i hendes dagbogsoptegnelser. Julie får gradvis - modvilligt - mere lyst til livet, nu er selvmordet nærmere blevet en idé, en besættelse. Men hvordan vender man tilbage og indrømmer, at man tog fejl, overfor omgivelserne, og ikke mindst overfor sig selv?
Læs Julies dagbog, som sædvanlig er Loe ikke uden humor selvom emnet tynger.

Gazan, Dinosaurens fjer

2008-08-30T10:29:00.011+02:00

Sissel-Jo Gazans Dinosaurens fjer, er en krimi skrevet over og omkring Sissel-Jo's biologispeciale. Det er ikke alle der får muligheden for, at tage livet af en irriterende vejleder, men hovedpersonen Anna Bella's vejleder dør på det ondeste. Han er inficeret med bændelormetinter. Følgerne heraf vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Der sker en masse i Anna Bellas liv, ikke nok med, at hun snart skal aflevere speciale med en død vejleder, hun finder også ud af chokerende ting om sin egen barndom. Hvis du vil være klogere på teorien om fuglene som nutidens dinosaurer men ikke får læst den tunge faglitteratur er Dinosaurens fjer lige noget for dig. Vil du bare læse en spændende krimi kan du også trygt dykke ned i Sissel-Jo's bog. Dog synes jeg, at for mange af hovedpersonerne har for mange personlige lig i lasten. Det er unødvendigt og lidt for meget til, at det er troværdigt. God underholdning til en mørk vinteraften.

Molina, Månevind

2008-08-30T10:22:00.000+02:00

Netop færdig med Månevind af spanske Molina.
Bogens tidsramme er i dagene omkring månelandingen. Altså fra Apollo 11 opsendes og til den lander igen. Hovedpersonen er en 13-14 årig dreng og stedet er langt ude på landet i Spanien. Drengens forældre er bønder, de lever af agerbrug og faderen har en nænsom omgang med sine afgrøder og holder af sin tilværelse som bonde. Drengen derimod facineres mere af bøger, han er den første i familien der kommer over grundskolen, og landbruget forekommer ham trivielt og kedsommeligt des mere han selv udvikler.
Allerede i sin unge alder er han derfor lidt en outsider i det samfundslag han voksede op i. Barndomsvennerne er blevet landmænd og mekanikere, og skolen han går på er fyldt med bedrestillede børn som finder ham uinteressant og bondsk.
De største passioner finder han i månelandingen - og Faye Dunnaway som han netop har set i Bonnie og Clyde i den lokale biograf. Kontrasterne er enorme. Amerikanerne kan lande på månen, men i Francos Spanien har de fleste stadig ikke indlagt vand i husene, lokummet er i gården og brønden fungerer som køleskab. De katolske præster forsøger at holde drengene på dydens smalle sti ved hjælp af grove trusler, så fantasierne om den smukke Faye Dunnaway er skyld og skam betonede.
Ind imellem drengens dagligdag får man de bare facts om månelandingen som han følger i alle de medier han overhovedet kan finde.
Bogen giver et forrygende tidsbillede omkring den berømte månelanding. Man får samtidig et hjørne af Spaniens historie under Franco og hvilke konsekvenser denne periode havde for folk. Dertil kommer historien om drengens dilemma. Jeg vil varmt anbefale

Grünfeld, mindre pletter

2008-08-29T21:08:00.000+02:00

Mindre pletter handler om en ung kvinde som netop er blevet forfremmet. Hun er nu leder af socialrådgiverne í Frederiksberg kommune, et job hun nidkært har tilkæmpet sig. I korte tilbageglimt får man indtrykket af, at hendes egen familie måske burde have været en social sag, men hjælpen når aldrig frem. Nu står hun med ansvaret for andre familier i lignende situationer og skal tage de endelige beslutninger. Men hvad sker der den dag hun træffer den forkerte? Det sker da en ung ideologisk socialrådgiver kontakter hende i en sag om en indvandrerfamilie. Sønnen har en hjertefejl, og familien bor under kummerlige forhold. Rådgiveren vil optimere hjælpen til den stakkels familie, men må skrinlægge det da hun bliver affærdiget af chefen, som påstår, at netop denne familie er kendt af forvaltningen som nogen, der vil gøre alt for af få ekstra midler ud af kommunen.
I baggrunden af denne historie får vi historien om hovedpersonen som veninde (en rigtig dårlig én), og som kæreste til en mand som nu har kastet sig over hendes kollega . sikkert i mangel på hjemlig ømhed. Frugten i hendes fint udstillede frugtskåle er kun til pynt og kasseres i flæng så snart de viser de mindste tegn på fordærv.
Nu ruller skandalen, og hun hænges ud som hele bristen i det sociale system af dagspressen. Dette er mere end hendes pletfri image kan bære, og da hun aldrig tidligere har vist svaghed er det endnu sværere at gøre det nu. Derfor bliver udvejen - måske - at tage livet af sig. Muligvis i den krog hun er i færd med at hænge op i loftet over parrets dobbeltseng.

Lars Lund, det økologiske drivhus

2008-07-26T10:04:00.006+02:00

En herlig bog om drivhuset, både indretning af huset, evt. med liggestol, borde og stole så drivhuset kan fungere som en slags udestue på kølige forår, sommer, efterårsdage, - og naturligvis om hvad man kan dyrke samt hvordan man får udbytte af sit drivhus uden brug af sprøjtemidler og kemikalier.
Skøn bog til (mit forhåbentlig) næste haveprojekt. NÆSTE ÅR!

læsning, blogning, kladificering...

2008-07-04T21:11:00.004+02:00

Ja, jeg ved godt, at det ser ud somom jeg aldrig åbner en bog, og det er for så vidt også sandt, for jeg læser stort set kun manuskripter nu, og de er i et trælst, men uundgåeligt løsbladesystem. Det lærer man vel at leve med, sammen med det faktum, at de seneste ca. 10 læste bøger ligger som kladde her på bloggen og først bliver løsladt når de respektive bøger udkommer - engang i efteråret.
Nu er sommerferien startet, og jeg regner med, at udvide min kladdesamling betydeligt, så "stay tuned", jeg er stadig aktiv blogger, omend det p.t. er på back-street niveau.

Reuter, den Iranske gartner

2008-06-08T22:09:00.004+02:00

Ha ha ha.... sprutte, fnise, boble.....

Vi der med stor fornøjelse læste Bertram bøgerne som barn ser straks linket. Bjarne simpelthen taget Bertram og gjort ham til en midaldrende politibetjent (ikke med udelukkende successer i bagagen), og hans assisstent (Onkel Georg) Rasser. Ja sådan ser jeg altså castet til denne Reuter farce. Historien løber derudaf med karikaturer af både kongelige, politikere (egne og andres) og højt profilerede sportsfolk. Så vær klar i sædet, benyt dig af rent vand og te under læsningen, for du vil pludselig sprutte hele dynen ud over seng, sofa, spisebord eller hvor du ellers sidder med din nu også sprinklede bog. Med andre ord; Der skal grines, mine damer og herrer!
Handlingen vil jeg slet ikke referere, det ville være død ærgerligt at ødelægge et godt grin.

Reuter, [fem streger]

2008-05-14T22:35:00.010+02:00

En religiøs sekt med en skjult dagsorden sender 5 af deres unge medlemmer ud på en næsten øde ø, for at undgå, at skoven vokser ind i det hus, sekten har på øen.
Der går ikke længe efter ankomsten før Asta fornemmer, at noget er rivende galt.
Uhyggen breder sig, først med svage lyde fra klædeskabet, derefter billedet af en ung pige som synes at ændre sig - og i kælderen - de fem streger kradset ind i væggen.
Man hvirvles rundt og tænker undervejs, at der DÆLME har at være en logisk forklaring på alt dette, og pageturner til det sidste for, at få svaret på alle disse mystiske hændelser.
Det er herligt at læse en dansk forfatter som tør kaste sig udi noget så u-dansk som en thriller/gyser.

Divya Das og Manu Sareen, Vores indiske køkken

2008-05-02T19:20:00.004+02:00

ARghhhhh jeg giver mig. Havde ellers tænkt, at jeg KUN ville anmelde bøger fra "eget" forlag, nemlig Gyldendal, mest fordi langt hovedparten af de bøger jeg læser er herfra (indlysende), men også for at være loyal overfor min arbejdsplads. MEEEN nu er det sådan, at jeg er kommet i besiddelse af ovenstående fantastiske nye indiske kogebog, og jeg har verdens største bløde plet for det indiske køkken - og vi har ikke selv en indisk kogebog på Gyldendal p.t!!! HIIINT!!!(Jeg sagde jo, at det manglede...!!)
Og ikke nok med, at denne er kommet på Lindhardt og Ringhof, og jeg har fået et eksemplar, den er også både indbydende og god - (damn!).
Så her er min ydmyge tak til Susanne for bogen, og ih hvor jeg glæder mig til at lave ret efter ret af spicy Curry retter efter den.

uhmmm...

Reuter, Løgnhalsen fra Umbrien

2008-05-01T10:09:00.005+02:00

Guiseppe er kræmmer og gravrøver. Da han er kommer til Firenze finder han en pestdød by, i færd med at rane et velhavende hjem opdages han af drengen Arturo. Arturo eneste overlevende og ham får Guiseppe modvilligt på slæb. Han bliver Guiseppes elev, og nu går deres jagt igennem Italien for at få fat på den sidste ingrediens til Guiseppes eleksir til evigt liv.
Vi er med på disse to's pilgrimsrejse gennem det pestpefængte middelalder-Italien. En underholdende roman, med magisk realisme i små velvalgte strøg.
Reuter er i dén grad selv en "Messer".

McEwan, Lørdag

2008-05-01T09:47:00.006+02:00

En lørdag nat ser Henry et fly i brand over Londons tage. Næste dag, Lørdag morgen starter som så mange andre, han skal til squash, men der er forhindringer på vejen, en demonstration kommer imellem ham, og squashhallen, og han er ved at komme for sent. Og for sent kommer han, for han impliceres i et uheld i en smal gade, og det er de forkerte han ramler sammen med, for de vil have, at Henry tager det fulde ansvar. Det Nægter han, og her starter balladen for alvor, og Henrys lørdag som han sådan har set frem til tager en drejning, og bliver nok hans livs værste dag.
McEwan kan jo bare dét der, selvom jeg stadig foretrækker Chesil beach af de 2 McEwan bøger jeg indtil nu har blogget om.
god fornøjelse. :-)

Zafon, Vindens skygge

2008-04-29T07:49:00.006+02:00

Den skal jo med, denne fantastiske bog - også selv om det er år siden, jeg læste den.
Vindens skygge er en bog - om en bog. Men det er ikke en helt almindelig bog, den bliver nemlig fundet på de glemte bøgers kirkegård af en lille dreng som finder en vis mystik ved bogen. Han sluger den, og er så begejstret, at han vil finde flere bøger af samme forfatter. Det er imidlertid ikke så let, for hver gang han nærmer sig et antikvarisk eksemplar sker der sære ting, og han mister den af syne gang på gang. Scenen er sat i Barcelona, hvilket giver ekstra krydderi til bogen og giver én en ubændelig lyst til at besøge byen. Vi kommer omkring det mystiske hus på Avenida del Tibidabo.
Jeg vil ikke afsløre mere, for der er kun én ting at gøre... LÆS DEN!

Leine, Kalak

2008-04-26T09:21:00.005+02:00

Kim Leines selvbiografiske roman burde nå samme højder som Nordkraft!
Jegfortællerens forældre er jehovas vidner i Norge, men faderen springer ud som bøsse, og flytter til København. Da hovedpersonen er omkring 16 rejser han til København, her flytter han ind hos faderen og dennes kæreste, men faderens kærlighed til sønnen bliver snart fysisk, og der går ret lang tid før sønnen får løsrevet sig fra dette. Det sætter tydelige præg på hans voksne kærlighedsliv hvor han ellers forsøger sig udi normalitetens kone og 2 børn. Han uddanner sig til sygeplejerske og tager nogle turnusser på Grønland. Her lever han et udsvævende liv med sex og stoffer som han stjæler på hospitalet.
Heldigvis er Kim meget nøgtern omkring sin historie, så det bliver aldrig flæbende og synd for mig agtigt. Desuden har han en fin humor som løfter det dystre i historien.
Anbefales!

Fogtdal, Skorpionens hale

2008-04-26T09:17:00.004+02:00

12 galninge sidder fanget i en dårekiste, de skal fortælle historier om døden til sultanen som føler sig højt hævet over dem. De 12 historier fører os ud i en slags 1001 nats eventyr, nogle nutidige europæiske, andre arabiske.Jeg vil ikke gå ind i de enkelte beretninger, for så får indlægget her ingen ende, men der er både kærlighed, sex og vold i rigelige mængder. :-) Bogen mangler en smule substans, men er faktisk ganske underholdende.

Hasholt, Alt godt fra haven

2008-04-24T06:46:00.003+02:00

Denne dejlige haveinspirationsbog er havnet i min postkasse, og den er en sand fornøjelse af haveaktiviteter og inspiration. Jeg tager den slags bøger frem når jeg er gået i stå, og haven ligner et vildnis.
At den så giver mig dårlig samvittighed er jo egentlig min egen fejl, og jeg bliver død misundelig når jeg læser om folk, som bare har det der overskud og den ild der skal til, at få alting og mere til ud af haven. Men mine personlige følelser skal ikke gøre denne bog uret, for der er haveråd til alle, og det er ikke om indretning og fine spadehakkede kanter, men derimod alt det gode man kan gøre og dyrke i have, og ikke mindst hvad man kan udrette i køkkenet når man skal udnytte afgrøderne.
Altså, alt i alt synes jeg det er en fed bog, med masser af inspiration.

hvis nogen skulle undre sig...

2008-04-19T20:25:00.003+02:00

Lige nu skriver jeg om bøger jeg har læst for ca. ½ år siden. Det er fordi det meste af min læsning er manuskripter, som jeg ikke kan sætte på blogen, før bogen rent faktisk er på gaden.
Jeg har p.t. 4-5 indlæg i min kladdebox som udelukkende venter på forsider og udgivelse, så hold øje, de kommer snigende....

McEwan, Ved chesil beach

2008-04-19T09:06:00.006+02:00

Ved Chesil Beach er en meget anderledes historie. Edward og Florence er netop blevet gift, efter års kurmageri fra Edwards side. Der er stadig gentlemen til, tidspunktet er engang i 60'erne.
De 2 unge sidder nu på deres hotelværelse og får serveret et måltid som ingen af dem har lyst til. Edward fordi der bestemt er andet han har mere lyst til, og Florence fordi hun kender Edwards tanker, og er død angst for dét der skal ske nårmåltidet er slut. Aftenen udarter sig som heldigvis kun de færreste bryllupsnætter, det bliver simpelthen en viljekamp mellem de nygifte.
Læs dette psykologiske hverdagsdrama, denne farce, den er mildest talt fantastisk!

Njor, du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster

2008-04-19T00:52:00.004+02:00

jeg vil sige det kort, du dør af grin. Maise er sjov, klog og klodset - både i tale og handling. Og hun er ikke bleg for, at bruge sine erfaringer i sine klummer - og nu i denne bog.
Tøzer, læz den!

Beah, den lange vandring

2008-04-18T23:36:00.003+02:00

Sierra Leone, borgerkrigen raser. Ishmael Beah skriver ærligt og nøgternt om sine år som børnesoldat for regeringshæren i Sierra Leone.
Han er kun 13 år da han under sin flugt bliver samlet op af hæren, sendt i en tvivlsom træningslejr og sendt ud på sine første missioner. Han bliver en koldblodig dræbermaskine som ingen midler skyr. Drengene holdes i følelsesmæssig dødvande ved hjælp af kokain, mariuana.
Da FN 3 år senere samler Ishmael og hans deling op og sender dem til et rehabilitationscenter, gør de oprør, de slås og kæmper mod hinanden som de rivaler de stadig ser i drengene fra den tilsvarende oprørshær.
Bogen er et grusomt billed på, hvad børn udsættes for og hvad de kan drives til, men også en bog der giver håb, for Ishmael kommer trods ringe odds ud som et helt menneske på den anden side.
Bogen er udråbt til at have klassiker potentiale, og jeg er helt enig!

Adichie, En halv gul sol

2008-04-18T23:17:00.002+02:00

Nigeria i 70'erne, biafrakrigen som mange husker fra tv, krisen og krigen med grusomme folkemord på et folk, som bare ønskede sig sin egen stat.
Vi møder tvillingepigerne Kainene og Olanna, der vokser op i en velhaverfamilie, Olanna gifter sig med en universitetslærer som er meget politisk engageret, der diskuteres heftigt politik i deres hjem, hvor venner kommer på besøg med netop dette for øje. Den anden tvilling, Kainene er mere karriereorientert og arbejder i faderens virksomhed medens hun har en affære med en britisk forfatter.
Olanna ansætter en ung dreng, Ugwu som kommer fra landet. Han er kun et barn da han starter hos familien, men udvikler sig til, at blive indbegrebet af en tro tjener. De behandler ham som en del af familien og lærer ham at læse og skrive.
Biafrakrigen bryder ud, og alting ændrer sig. Familien må flytte til trange kår, Ugwu bliver indrulleret i militæret, alles verden bliver kaotisk. Selv Kainene som normalt "flyder ovenpå" berøres af konflikterne i landet.
Bogen tegner et stærkt portræt af Afrika, de gamle stammers fortsatte magt og hieraki som oftest er årsag til borgerkrige og kriser.
Gid alle læste denne bog!

McCarthy, vejen

2008-04-18T22:56:00.002+02:00

Vejen er en dyster historie som foregår et antal år efter dommedag. Hvordan det er gået så vidt får man ikke at vide, men survival of the fittest er i høj grad den nye verdensorden. En far og søn går gennem dette sælsomme, grå og døde landskab. Håbet og målet er at nå havet sydpå hvor faderen håber på lidt mere varme og eventuelt lidt føde.
I den golde kulde er den eneste varme dén, der er imellem far og søn. Især sønnen har barnets godtroenhed på, at der er noget godt i mennesker, faderen forsøger, dog lidt modvilligt, at overbevise ham om, at han ikke skal vise sig for fremmede.
Mange strabadser senere når de 2 kysten, hvad de finder der vil jeg ikke afsløre her. Men læs endelig bogen, den er utroligt velskrevet, man tror på den virkelighed der skildres.
Iøvrigt var bogen vinder af Pullitzerprisen 2007.