lørdag den 9. januar 2010

Kepler; Hypnotisøren


Så kom Keplers Hypnotisøren, og selvom jeg ikke læser ret mange krimier var denne et must. Fanget blev jeg også, faktisk var jeg udenfor pædagogisk rækkevidde det meste af en søndag. Jeg har ikke den store krimiballast at sammenligne med, men plottet holdt, jeg fandt ingen løse ender (og ingen gravede sig op af en grav med et cigaretetui med skudhuller i hovedet). Med andre ord, en rimeligt troværdig historie. Hovedpersonen er vel egentlig den sympatiske politimand Joona Linna. Han er finne, og en god type, ikke så karikeret som gennemsnittet. Linna har også nogle irriterende træk, for eksempel dét, at han altid vil have ret - og som regel får det. Så har vi lægen (Erik) er blevet hooked på sin egen medicin og hans kone som er træt af hans misbrugsrelaterede manglende evne til, at præstere i ægtesengen og i det hele taget manglende evne til at fungere nogen steder ud over på jobbet. De 2 har sønnen Benjamin, ønskebarn, enebarn og bløder der er teenager og havnet i noget der ligner dårligt selskab til forældrernes store bekymring.

Handlingen: Der er kun 1 overlevende efter den grove nedslagtning af en hel familie, en ilde tilredt teenage dreng. For ikke at traumatisere ham yderligere besluttes det, at han skal hypnotiseres med henblik på, at finde gerningsmanden inden denne finder frem til det sidste familiemedlem; storesøsteren. Det bliver Erik der skal hypnotisere ham, et erhverv han lagde på hylden for år tilbage da noget angiveligt gik galt under én af hans sessioner. Derfor er det også kun under hårdt pres han accepterer at hypnotisere denne dreng. Og det skulle han måske ikke have gjort....
Jeg vil ikke afsløre mere her, for det ville simpelthen være unfair. Men er du til krimier er denne et absolut must som jeg er næsten overbevist om også vil kunne ses i biografen indenfor en overskuelig fremtid.