Kim Leine, Valdemarsdag

Kim Leine stod højt på min liste for Kalak, så det var med en smule angst jeg gik i gang med denne - hans anden roman. Men min frygt var ganske ubegrundet, for sandelig om ikke han har gjort det igen. Skrevet en fantastisk roman som bygger på Kims egen families historie. I Valdemarsdag er det Kims farfar, Erik som skildres. Erik stak til søs som 13 årig, mest på flugt fra den indremissionske og frelsens hær far der dominerede hjemmet. Han fik hurtigt sin seksuelle debut blandt luderne i havnene rundt i verden og bliver iøvrigt meget hurtigt voksen. Derfor er han også både gift og har barn med den noget flamboyante Zenia. Erik beslutter, i afmagt, at han vil slå Zenias elsker ihjel.

Politirapporterne afslører bogens autencitet og giver en fin effekt til bogen. Den er skrevet som roman da Kim vel næppe kender Eriks specifikke tanker og færden, men det er yderst troværdigt. Endnu engang kan jeg kun anbefale at kaste sig over Leine, jeg venter allerede spændt på den næste.

Pia Tafdrup, Stjerne uden land

Stjerne uden land er meget overraskende en psykologisk thriller. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af Pia Tafdrup, men ikke dette. Jeg sad bogstaveligt på kanten af stolen under læsningen af denne roman, der er Pia Tafdrups 2. af slagsen.
Rebecca og Andreas mødes på et fly, et meget dramatisk møde da Andreas begynder at græde da han først set Rebecca.
Sådan har hun aldrig før virket på en mand, ja, på nogen som helst, og de falder i snak. Det viser sig, at Andreas har fået øje på sin afdøde kone i Rebecca, hun er næsten en tro kopi. Andreas der er fotograf giver Rebecca sit visitkort, og hun tropper op til en fotosession. Det siger sig selv, at de forelsker sig. Rebecca i Andreas, Andreas i billedet af sin afdøde kone, og nu bliver det spooky, for Andreas forsøger at ændre Rebecca til at blive den kone han mistede engang. Og endnu mere uhyggeligt er det, at fortælleren, som er Andreas' underbo har set ham lave dette nummer en gang før, nemlig med Vera hvis dagbøger underboen Sophia både har læst og gemt efter hendes flugt fra Andreas.
Så sæt dig langt inde i sofaen når du starter på denne bog, ellers dratter du af!

Susanne Staun, mine piger

Åh altså, anarkismen lever højt i denne krimi/farce med en snart aldrende Fanny Fiske i hovedrollen - for fjerde gang. Fanny vågner på hospitalet efter et knivstikkeri som har ramt bla. hendes milt - med bortoperation af denne til følge. Hun er nu tvangspensioneret og vågner meget modvilligt op efter flere dages rævesøvn på hospitalet. Først da finder hun ud af, at en gammel veninde har brug for hende i Danmark. Fanny tager afsted i troen om, at hun kan komme på en slags rekonvalcens, blot for at finde et fædreland i opløsning og en myrdet veninde. Med sig har Fanny Polly-Jean (PJ), samt den svenske retsmediciner Selander, de 4 madammer har før holdt sammen om store hemmeligheder livet igennem, og dette tyder på, at kunne blive endnu én.
Herefter ruller historien nærmest af sig selv, og det er bestemt ikke kedeligt! De 3 overlevende damer må stort set klare tingene selv da den danske politistyrke er skåret ned med 78%. Anarki og selvtægt er vejen frem, og mange benytter sig af lejligheden til at skille sig af med de værste fjender. Men hvem har ønsket at skille sig af med Nina? Og hvorfor? Det vil jeg naturligvis ikke afsløre her, men jeg kan anbefale alle tilhængere af spændingsgenren, at kaste sig over Fanny, og glem ikke de 3 første som kan fåes i en omnibus udgave for en slik.

Lars Husum, mit venskab med jesus kristus

Nikolaj er en utilpasset dreng. Hele barndommen har Søs holdt hånden over ham og beskyttet ham mod de andre børn. Da Nikolaj mister sine forældre som 13 årig går det imidlertid helt galt. Han reagerer pludseligt voldeligt på angrebene, og overfalder båder elever og lærere på skolen. Søs, som er 7 år ældre og tager sig af den nu forældreløse dreng er fortvivlet, men hun er stadig sin brors beskytter og reder mange tråde ud for ham. De 2 søskende har et usundt forhold, de er afhængelige af hinanden, og Nikolaj er sygeligt jaloux på Søs' kærester, han vil have hende for sig selv. For at få hendes fulde opmærksomhed bliver han mere og mere vild og fandenivoldsk. Han hænger ud med de forkerte venner, slås, drikker tæt og bliver væk i dagevis for at få Søs til at bekymre sig om sig. Det lykkes i en vis udstrækning, indtil Søs ikke kan holde til det mere, og trækker sig væk fra Nikolaj. Han bliver nærmest fysisk syg når han bliver afvist, men må jo affinde sig med Søs' beslutning. Han falder lidt til ro, finder en sød kæreste, indtil det hele eksploderer indeni Nikolaj, han banker kæresten med nogle uforudsigelige hændelser til følge. Søs dør, og Nikolaj er helt alene, men istedet for at gå endnu mere i hundene får han besøg af en Jesus lignende fyr som giver ham et fingerpeg i den rigtige retning. Nikolaj flytter til moderens hjemby, Tarm, og her får han med hjælp fra Jesus og nogle nye venner styr på sit liv og temperement. Selvom det umiddelbart lyder utroværdigt, at Nikolaj får besøg af Jesus holder historien. Nikolaj bliver ingen engel eller omvendt kristen, han bliver bare knap så stort et røvhul. Mit venskab med Jesus Kristus er en moderne bog om tilgivelse, denne debutroman er absolut timerne værd!

Hans Otto Jørgensen, Hestenes øjne

Denne selvbiografiske roman er noget af det mest ærlige jeg har læst. HOJ fortæller om sin barndom, sine mareridt og sit fortræd, skyld og skam. Han fortæller om familiegården og det meget anstrengte forhold til faderen, ikke mindst i ungdomsårene.

Det bedste ved det hele er, at bd. 2 er på vej, så vi kan følge den unge Jørgensen ud i hans videre liv. Hvordan han er blevet et forfattende menneske med den opvækst er en gåde, her kan man tale om en mønsterbryder af første klasse.

Og ikke nok med, at bogen er et gribende selvportræt, den tegner også et ufatteligt klart billed af det hårde landmandsliv i fyrrerne og halvtredserne, et eccact billed af, hvordan verden så ud i indremissions midt/vestjylland, skik og brug, børnearbejde og meget mere. Læs den, og glæd dig til den næste!