søndag den 28. september 2008

Hanne Richard Beck, Men bedste hr. hund


Denne forholdsvis lille bog er en meget gribende fortælling om Alis og hendes familie. Alis er ca. 5 år da vi møder hende føste gang, allerede præget af faderens strikse regler om Alis' færden i gården. Barnet holdes hjemme hos faderen og kommer alt for sent i børnehave. Her bliver hun nu heller ikke længe, for hun hader at være der og får narret pædagogerne så hun kan komme hjem. Hendes alt for tidlige ansvarsfølelse overfor faderen er uhyggelig, men desværre slet ikke utroværdig. Alis slæbes med rundt til byens læger hvor faderen forsøger at lokke en recept på morfin ud af dem, når han mener, at hans egen læge ikke har ordineret nok. Og efter besøg hos pantefogeden må hun holde på hemmeligheden så moderen ikke opdager, at noget mangler. Sådan følger vi Alis igennem 2-3 år, hun kommer i skole og bliver også her meget bevidst om de stærke og svage.
Man suges ind af stakkels Alis og hendes usynlige venner, grebet ud af Alice i Eventyrland.
En fin roman om efterkrigsårenes stadig blødende sår.

Erlend Loe, Muleum


Julie på 17 har netop mistet hele sin familie. Mor, far og storebror er styrtet ned med et fly over Afrika. Julie bor nu alene tilbage i familiens kæmpe villa, far var nemlig succesfuld advokat og efterlader en formue.
Men stakkels ensomme, pubertetsramte Julie ønsker ikke at leve videre i ensomhed, hun forsøger (meget dramatisk) at tage livet af sig, men det mislykkes, og Julie vågner på hospitalet, ydmyget og ulykkelig. Nu rejser hun ud i verden for faderens mange penge, mest holder hun af at være i luften, for så føler hun, at hun er i nærheden af familien, hun ønsker i bund og grund at falde ned som sine forældre, men må jo sande, at det statistisk set, er meget få fly der sådan dratter ned. Julie møder en masse mennesker på sin vej, enkelte knytter hun sig endda lidt til. Men langsomt mærker man en lille forandring i hendes dagbogsoptegnelser. Julie får gradvis - modvilligt - mere lyst til livet, nu er selvmordet nærmere blevet en idé, en besættelse. Men hvordan vender man tilbage og indrømmer, at man tog fejl, overfor omgivelserne, og ikke mindst overfor sig selv?
Læs Julies dagbog, som sædvanlig er Loe ikke uden humor selvom emnet tynger.