onsdag den 14. maj 2008

Reuter, [fem streger]


En religiøs sekt med en skjult dagsorden sender 5 af deres unge medlemmer ud på en næsten øde ø, for at undgå, at skoven vokser ind i det hus, sekten har på øen.
Der går ikke længe efter ankomsten før Asta fornemmer, at noget er rivende galt.
Uhyggen breder sig, først med svage lyde fra klædeskabet, derefter billedet af en ung pige som synes at ændre sig - og i kælderen - de fem streger kradset ind i væggen.
Man hvirvles rundt og tænker undervejs, at der DÆLME har at være en logisk forklaring på alt dette, og pageturner til det sidste for, at få svaret på alle disse mystiske hændelser.
Det er herligt at læse en dansk forfatter som tør kaste sig udi noget så u-dansk som en thriller/gyser.

fredag den 2. maj 2008

Divya Das og Manu Sareen, Vores indiske køkken


ARghhhhh jeg giver mig. Havde ellers tænkt, at jeg KUN ville anmelde bøger fra "eget" forlag, nemlig Gyldendal, mest fordi langt hovedparten af de bøger jeg læser er herfra (indlysende), men også for at være loyal overfor min arbejdsplads. MEEEN nu er det sådan, at jeg er kommet i besiddelse af ovenstående fantastiske nye indiske kogebog, og jeg har verdens største bløde plet for det indiske køkken - og vi har ikke selv en indisk kogebog på Gyldendal p.t!!! HIIINT!!!(Jeg sagde jo, at det manglede...!!)
Og ikke nok med, at denne er kommet på Lindhardt og Ringhof, og jeg har fået et eksemplar, den er også både indbydende og god - (damn!).
Så her er min ydmyge tak til Susanne for bogen, og ih hvor jeg glæder mig til at lave ret efter ret af spicy Curry retter efter den.

uhmmm...

torsdag den 1. maj 2008

Reuter, Løgnhalsen fra Umbrien


Guiseppe er kræmmer og gravrøver. Da han er kommer til Firenze finder han en pestdød by, i færd med at rane et velhavende hjem opdages han af drengen Arturo. Arturo eneste overlevende og ham får Guiseppe modvilligt på slæb. Han bliver Guiseppes elev, og nu går deres jagt igennem Italien for at få fat på den sidste ingrediens til Guiseppes eleksir til evigt liv.
Vi er med på disse to's pilgrimsrejse gennem det pestpefængte middelalder-Italien. En underholdende roman, med magisk realisme i små velvalgte strøg.
Reuter er i dén grad selv en "Messer".

McEwan, Lørdag



En lørdag nat ser Henry et fly i brand over Londons tage. Næste dag, Lørdag morgen starter som så mange andre, han skal til squash, men der er forhindringer på vejen, en demonstration kommer imellem ham, og squashhallen, og han er ved at komme for sent. Og for sent kommer han, for han impliceres i et uheld i en smal gade, og det er de forkerte han ramler sammen med, for de vil have, at Henry tager det fulde ansvar. Det Nægter han, og her starter balladen for alvor, og Henrys lørdag som han sådan har set frem til tager en drejning, og bliver nok hans livs værste dag.
McEwan kan jo bare dét der, selvom jeg stadig foretrækker Chesil beach af de 2 McEwan bøger jeg indtil nu har blogget om.
god fornøjelse. :-)